Der er tusind opgaver, der skal løses, men du skal lige tjekke facebook eller hente en kop kaffe først. Overspringshandlinger kalder vi det også, og vi laver dem alle, og det er jo helt harmløst. Nej, siger ekspert på området, Dorthe Rindbo, imidlertid. Hun forholder sig her til syv myter om overspringshandlinger.

Myte 1: En overspringshandling er det samme som en pause

Falsk: Det er en klassisk misforståelse, at en overspringshandling giver os en pause. Vi gør nemlig mange af de samme ting, når vi holder pauser, som når vi laver overspringshandlinger. Som for eksempel at gå på toilettet eller hente pause. Men i en pause lader vi op og henter energi. Overspringshandlingen er en flugt fra noget, en udsættelse af en opgave, og den resulterer i det modsatte, fordi vi inderst inde godt ved, at vi flygter fra noget og udsætter opgaven. Det gør os inderst inde mere stressede og stjæler vores energi.

Frygter du at blive afsløret som uduelig? Læs mere på Q.dk

Myte 2: Det er kun dovne mennesker, der laver overspringshandlinger

Falsk: Det er en traditionel myte, at overspringshandlinger udspringer af dovenskab, og rigtig mange går rundt med den selvopfattelse, at de er lidt dovne og bare bør tage sig sammen. Men faktisk er situationen ofte den omvendte; de er meget arbejdsomme og skaber som regel rigtig fine resultater i sidste ende. Vejen hen til de resultater er bare meget hård for dem af forskellige årsager. De bebrejder sig selv, at de begår overspringshandlinger, selvtilliden tager et dyk, og så bliver det en ond spiral. I virkeligheden handler det om helt andre ting end selve overspringshandlingen, og det er her, der skal tages fat, siger Dorthe Rindbo, der er forfatter, underviser og rådgiver med speciale i personlig planlægning og effektivitet til magasinet Psykologi.

Myte 3: Dine overspringshandlinger stjæler kun 16 minutter af din dag

Falsk: En dansk undersøgelse har for et par år siden vist, at vi kun bruger i gennemsnit 16 minutter om dagen på overspringshandlinger, men undersøgelsen er misvisende. Dels er vi ikke ret bevidste om, hvad vi bruger vores tid på, dels er der en del skam forbundet med overspringshandlinger, fordi det giver et billede af os som dovne og ustrukturerede. Herudover hersker der en del forvirring om, hvad en overspringshandling er. For at blive mere bevidst om, hvad du bruger din tid på, så prøv at føre en logbog over din dag. Noter hver halve time, hvad du har foretaget dig. Husk også at medtænke den tid det tager dig at komme rigtigt ind i arbejdsopgaven igen efter at have været væk fra den.

Sådan håndterer og forebygger du stress. Læs mere på q.dk

Myte 4: Overspringshandlinger er udelukkende spild af tid

Falsk og sandt: En overspringshandling er kort fortalt en flugt fra en handling, en opgave eller måske en beslutning. Ud fra den betragtning så er overspringshandlinger kun tidsspilde. Men overspringshandlingerne kan også forveksles med en anden form for arbejdsproces, hvor den springende stil er en del af processen. Puslespilstypen ser det store billede og arbejder struktureret med målet for øje, mens patchworktypen måske ikke kender resultatet på forhånd, men stykke for stykke arbejder sig hen mod et resultat. Her er processen mindst lige så vigtig som målet. Den sidste metode kan for andre måske virke rodet og ustruktureret, men begge dele er faktisk lige effektive. Det er blot forskellige måder at gribe en arbejdsproces an på.

Myte 5: Overspringshandlinger er harmløse

Falsk: Det er de ikke af den simple årsag, at alting har konsekvenser, og når du har bruger tid på én ting, går den fra noget andet. Så når du flygter fra noget, har det måske betydning for dit liv, måske endda alvorlige konsekvenser. For den specialestuderende, der udsætter aflevering på ottende år, betyder det, at han eller hun måske aldrig opnår det job, som vedkommende stiler efter. Hvis du bruger alt for meget tid på dine arbejdsopgaver, fordi du hele tiden udskyder dem, går det måske i sidste ende ud over dit sociale liv eller tid med familien. Du går måske glip af enestående chancer, fordi du udsætter at handle på dem. Og så er der de psykiske konsekvenser som stress og dårligt selvværd, fordi du altid kører på pumperne og bebrejder dig selv. Det er en høj pris at betale, og der er derfor god grund til at få fat om roden på overspringshandlingerne hurtigst muligt.

Myte 6: Overspringshandlinger er umulige at kurere

Falsk: Mange har den selvopfattelse, at de er håbløse tilfælde, når det kommer til overspringshandlinger, men det kan ændres. Det er en fordel, hvis man arbejder i to spor. Det psykologiske, hvor man tager fat om roden til overspringshandlingerne – det være lavt selvværd, angst for fiasko eller andet. Det andet spor er mere håndgribeligt, og handler om teknikker og værktøjer, som kan hjælpe os til at arbejde mere effektivt, så vi blandt andet undgår stressede situationer op til en deadline.

Myte 7: Det er dine overspringshandlinger, der er problemet

Falsk: Rigtig mange forsøger at blive deres overspringshandlinger kvit ved at tage sig selv i overspringshandlingen. Men det er desværre ikke her, hunden ligger begravet. Overspringshandlinger er kun et symptom på et større og underliggende problem, og det er det, der skal arbejdes med. Det kan være frygten for fiasko, der gør, at man bliver ved med at skyde opgaven frem for sig, men det er også tit det omvendte – frygt for succes og de konsekvenser og nye opgaver, som den succes måtte bringe. Det kan også være manglende kompetencer eller endog perfektionisme, der kan få folk til at skyde opgaven frem for sig. Det er de ting, der skal arbejdes med, selve overspringshandlingen er i virkeligheden sekundær, slutter Dorthe Rindbo.

Natascha Gracia, Psykologi, Aller Media