27-årig kvinde skreg i vilden sky i et forsøg på at jage en mand, som pludselig stod i hendes lejlighed, på flugt.
På trods af kvindens voldsomme skrigen forsatte tyveknægten med at gå rundt i lejligheden på Bogensegade i Aarhus, oplyser Østjyllands Politi til Lokalavisen.dk.
Inden manden forlod lejligheden, kyssede han kvindens hænder og stjal et sæt nøgler.
Politiet efterlyser nu en mand af mellemøstlig udseende. Han er brun i huden, cirka 25 år gammel, usoigneret og mangler tre fortænder. Ved indbruddet var han iført mørkeblå kasket og kakifarvet jakke.