Det er langt fra en engangsforestilling, når medarbejderne fra plejecentret Håndværkerhaven i Københavns nordvest-kvarter svindler i arbejdstiden.
Hjemmeplejerne svindler nemlig helt systematisk ved hjælp af computere, som bruges til at registrere deres arbejdstid. Det viser nye skjulte optagelser, som TV2 viste her til aften.
Svindlen foregår ved at medarbejderne skriver ekstra minutter på vagtplanen og ved at opdigte arbejdstider, selvom de forlader arbejdet i lange perioder.
Samtidig giver hjemmeplejernes chef en uforbeholden undskyldning til de ældre og deres pårørende.
"Vi kan kun sige undskyld til de berørte ældre mennesker og deres pårørende. Der er ikke noget at forsvare. Det kan man jo ikke," siger første næstformand og oldermand i Haandværkerforeningens bestyrelse, Robert Sørensen, til jp.dk.
To hjemmehjælpere er blevet fyret, ni ansatte er sendt hjem, og den øverst ansvarlige er blevet fyret.
De ansatte, som er blevet afsløret, er alle medarbejdere Haandværkerforeningens Hjemmepleje, der er en selvejende institution, som nu vil blive kommunaliseret tidligere end ellers planlagt.