Det kunne være endt helt galt, men heldigvis reagerede Aage Hareide resolut, der pludselig opstod en farlig situation på de norske veje.
Den tidligere danske landsholdstræner, der nu er cheftræner i den norske fodboldklub Rosenborg, var i sin bil på vej til træningslejr forud for sæsonstart i Norge. Da han kommer op over en bakke, kan han se en lastbil, der holder på tværs og spærrer vejen lidt fremme.
– Jeg havde to valg. Køre ind i lastbilen eller køre i grøften. Så jeg måtte finde den mest behagelige måde at køre af vejen på. Heldigvis der en del sne. Og så kom der en masse folk, mange Rosenborg-supporter, og de fik bilen op på vejen igen, fortæller Hareide i en video på sin norske klubs hjemmeside.
– De var hjælpsomme, bilen var uskadt, så tusinde tak til dem. Jeg kunne køre videre. Det var bare sne, heldigvis. Men jeg var heldig, siger Hareide.
Aage Hareide var træner for det danske fodboldlandshold fra 2016-2020. Han har stået i spidsen for den norske topklub Rosenborg siden sidste år.