Kristan Jensen blev forleden udpeget til en en toppost i Udenrigsministeriet.
Her skal den tidligere udenrigs- og finansminister forsøge at sikre Danmark en plads i FNs Sikkerhedsråd.
Det nye job betyder samtidig, at Kristian Jensen forlader Christiansborg efter mere end 20 år som folketingsmedlem for Venstre.
Der har i den seneste tid været spekuleret i, hvem der skal overtage Kristian Jensens plads i Folketinget., og nu er kabalen faldet på plads.
Venstres førstesuppleant er Kenneth Mikkelsen, og efter et par dages betænkningstid har han besluttet sig for at takke ja til posten. Det fortæller han til Herning Folkeblad.
Dermed stopper han som direktør for Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, når han 1. april begynder sit nye job som folketingsmedlem.
- Jeg har været utrolig glad mit job, men jeg har været helt nede i maven og mærke efter, og der brænder en politisk ild i mig, siger Kenneth Mikkelsen til Herning Folkeblad.
Han oplyser desuden, at han vil gå efter at fortsætte det politiske virke efter næste valg, og han håber på, at det kan blive i Herning Nord-kredsen, hvor Kristian Jensen hidtil har været opstillet.