Kommunerne skal fylde indkøbskurvene i fællesskab, mener regeringen med finansministeren i spidsen.
På den måde mener Claus Hjort Frederiksen nemlig, at kommunerne kan spare, det der svarer til ti stadioner i Superliga-klassen, 800 millioner kroner.
Men de såkaldte koordinerede indkøbsordninger er intet Columbusæg, når statskassen skal fyldes, fastslår professor Tim Knudsen fra Københavns Universitet, KU.
"Der er mange praktiske vanskeligheder med indkøbsordninger, fordi så mange forskellige myndigheder indgår i dem. Så det er ikke nogen kongevej til store besparelser. Efter mit indtryk er det meget vanskelig at gennemføre i praksis," vurderer eksperten i administrative systemers historie over for Newspaq.
"Man har i staten haft et indkøbskontor i mange år. Så man har erfaringer med indkøbsordningerne, og mit indtryk er også, at det har givet noget resultat. Men jeg har min skepsis over for, om man i et snuptag kan nå meget langt," fortsætter han.
Regeringens evige flue på ryggen - oppositionen - er endnu skarpere end fagkundskaben i kritikken.
"Regeringen udsteder falske Matadorpenge i velfærdsdebatten. De påstår, der er en masse penge at finde på områder, hvor der er klare beviser for, at der ikke er ret meget at hente," lyder det fra kommunalordfører, Rasmus Prehn (S).
Socialdemokraterne mener, at regeringen stikker befolkningen blår i øjnene, når den påstår, at kommunerne kan spare så mange penge uden at hæve udvalgte skatter.
Newspaq afslørede i sidste uge, hvordan koordinerede indkøbsordninger har tvunget københavnske daginstitutioner til at betale dobbelt pris for bl.a. agurker og mælk.
Sådan vil Claus Hjort spare i kommunerne.
Koordinering af indkøb - 800 mio. kr.
Digitalisering af dokumenter - 1,1 mia. kr.
Nedbringelse af sygefravær - 400 mio. kr.
Administrative effektiviseringer - 1,9 mia. kr.
Samling af administrative opgaver - 300 mio. kr.
Børnepasning - 2,3 mia. kr.
Folkeskole: Spar - 1,3 mia. kr.
Ældreområdet - 2,5 mia. kr.
Kilde: berlingske.dk