Direktøren i Ree Park kaldet det et gyserscenarie, da en udviklingshæmmet gæst forleden var kravlet hegnet og ind til de afrikanske vildhunde i Ree Park på Djursland.
Det var en anden gæst der opdagede personen stående midt inde i vildhundeanlægget og slog alarm, fortæller direktøren for Ree Park, Jesper Stagegaard, til TV2 Østjylland.
Personalet forsøgte først at få kontakt til personen, men det blev hurtigt klart, at det ikke var muligt på grund af høreværnet, som personen bar på grand af en diagnose.
- Hvis man skulle opfinde gyserscenariet, så skulle det være det, siger Jesper Stagegaard til tv-stationen.
Et par ansatte åbnede en sluse i anlægget og gik ind til personen for at få ham ud.
- Det er stadig ikke muligt at kommunikere for at få personen til at gøre noget frivilligt, så der bliver taget bestemt fat i ham, og personalet fører ham hen til hegnet, hvor slusen er lukket op, siger Jesper Stagegaard.
Både personen, som var klatret over hegnet, og personalet kom sikkert ud.
- Vildhunde har et tydeligt kropssprog og gruppestruktur, og det gør, at de udsender nogle signaler, som er meget tydelige. Der var en stor gruppe af hunde i området, men de forholdt sig helt roligt, siger Jesper Stagegaard.
Der gik omkring syv minutter fra alarmen gik, til der var ro på igen, og ingen personer kom til skade ved episoden. Det vides ikke, hvorfor personen kravlede over hegnet.
Ti minutter forinden episoden var personen blevet efterlyst af den gruppe, han var med, og der var en eftersøgning i gang i parken, før man fandt ham inde ved vildhundene.
Det er uvist, hvordan personen er kommet over hegnet.
- Man kan jo hoppe ind i et hvilket som helst anlæg, hvis man bare kravler over hegnet og hopper ned i anlægget, siger Jesper Stagegaard.
Han påpeger anlæggene er godkendt, før de er blevet åbnet for publikum.
- I de 25 år vi har eksisteret, har vi aldrig haft en episode af denne her karakter. Så vi føler faktisk, at vores anlæg er i orden i forhold til publikumssikkerheden, siger direktøren.
Ree Park har tidligere haft ulykker i parken. I juni i år blev en dyrepasser væltet af et næsehorn, da dyrene skulle lukkes ind, og sidste år sprang en gepard op på en medarbejder og bed sig fast.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.