Danske Regioner og Danske Gymnasier vil med stærkere kapacitetsstyring og nye distrikter i højere grad bestemme, hvor de unge skal gå i gymnasiet, skriver Jyllands-Posten.
Ifølge avisen skyldes det et ønske om at sikre stx-tilbud i hele landet. Stx er forkortelsen for den almene studentereksamen.
- Vi kan se, at der er gymnasier, der vokser på bekostning af gymnasier, der ligger længere ude i periferien.
- Man bør ikke have store bygymnasier, der suger alle de unge fra omegnen ud, så omegnsgymnasierne lukker. Det er det, der er budskabet, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, til Jyllands-Posten.
Regionerne og gymnasierne fremlægger en hel stribe modeller for, hvordan styringen af elevfordelingen skal foregå.
Det ligger dog grundlæggende fast, at der skal ske en stærkere styring.
- Nye modeller kan betyde, at færre elever får opfyldt deres førsteprioritet. I nogle tilfælde kan det tilmed være nødvendigt at begrænse det frie skolevalg, står der i forslaget.
De to organisationer vil - udover at undgå store bygymnasier - også sikre en bedre fordeling af ikke etnisk danske elever i primært de større byer.
Det foreslås, at der lægges loft på de mest populære gymnasiers optag, og der laves en obligatorisk minimumskapacitet på tre klasser på det enkelte gymnasium.
Hvis gymnasiet ikke har nok ansøgere, skal det fyldes op med de unge, som bor tættest på gymnasiet.
Hvis et gymnasium ikke selv fylder halvdelen af alle pladserne op, skal det fusioneres eller lukkes.
- Det her er nødvendigt, fordi vi ellers risikerer at få skabt nogle uhensigtsmæssigheder både med hensyn til elevsammensætning og spredning af skolerne, som vi synes er helt afgørende vigtig for sammenhængskraften i vores land, siger Birgitte Vedersø, som er formand for Danske Gymnasier.
/ritzau/