Det kan give mening at lægge elevlofter på gymnasier, hvis det er for at hjælpe hårdt pressede gymnasier uden for de store byer.
Det siger Danske Gymnasier, efter at Danske Regioner har foreslået, at 23 gymnasier skal have et loft over, hvor mange elever de må optage for skoleåret 2020/2021.
- Hvis et kapacitetsloft bliver indført, for at de store byer ikke suger alle eleverne til sig fra de mindre gymnasier ude i udkanten, så synes vi, det kan være et fornuftigt instrument, siger formand Birgitte Vedersø.
Danske Regioner anslår, at der i 2030 vil være 27.000 færre unge i Danmark sammenlignet med i dag. Derfor vil regionerne indføre elevlofterne for blandt andet at skubbe nogle af de unge ud på gymnasier uden for de større byer.
Også Danske Gymnasieelevers Sammenslutning byder indsatsen velkommen.
- Vi deler ambitionen om, at gymnasierne i udkantsområderne skal overleve. Men vi så hellere, at der blev indført lavere klasselofter, så man både sikrer bedre kvalitet, men også det brede udbud, siger formand Martin Mejlgaard.
Antallet af gymnasier, regionerne indstiller, er to flere end for skoleåret 2019/2020 og 21 flere end for 2016/2017.
Indstillingerne er dog ikke nødvendigvis sket med gymnasiernes samtykke. Alligevel mener Birgitte Vedersø, at det er i orden, at regionerne går ind og blander sig i optaget.
- Danske gymnasier er selvejende, men vi er også finansieret af offentlige kroner, og vi har også en forpligtelse til at løse en samfundsopgave, siger hun.
Både gymnasierne og gymnasieeleverne mener desuden ikke, at elevlofter vil have nogen mærkbar betydning for de unges frie gymnasievalg.
- Jeg kan godt leve med, hvis vi der fortsat er 90-95 procent, der får deres førsteprioritet. Alle danske gymnasier har et rigtig godt tilbud, så det synes jeg ikke er nogen straf, siger Birgitte Vedersø.
Det er gymnasier fordelt over Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden, som Danske Regioner ønsker skal have elevlofter - også kaldet kapacitetslofter.
Indstillingerne er indtil videre sendt til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der skal så godkende det.
/ritzau/