Familien Gandhi har ikke overraskende sikret sig tronfølgen i verdens største demokrati ved at udpege den 42-årige Rahul Gandhi som vicepræsident for Kongrespartiet; med sin moder Sonia som boss.
I en følelsladet tale i weekenden fortalte Rahul Gandhi, at hans moder kom til ham grædende og sagde, at “magt er gift,” referer The Hindu. Han undlod heller ikke at minde tilhørerne om, at hans bedstemoder Indira Gandhi blev myrdet i 1984 og hans fader i 1991.
Partiet, der i mange valgperioder har kontrolleret Indien og nu leder det en noget uregerlig koalition, gør sig parat til nationale valg om et års tid. Ledelsen vil koncentrere sig om at finde vælgere blandt unge, kvinder og middelklassen.
Den nuværende indiske præsident hedder Manmohan Singh og er ikke medlem af dynastiet. Rahul Gandhi var meget aktiv ved lokalvalg i 2012 og fik ikke overbevisende resultater.
Politik
Ved årsmødet for Kongrespartiet opfordrede Sonia Gandhi sine partifæller til at undlade nepotisme, at hjælpe familie og venner snarere end de bedst egnede, og så naturligvis undlade at være korrupte.
Hendes parti er godt sværtet af en stribe skandaler, og hun kaldte det “en dybt forankret dårligdom,” skriver avisen the Hindu.
Kommende den nu yderst politiske dødelige gruppevoldtægt i hu opfordrede partilederen sine fæller til at forbedre kvinders forhold. Blandt store opgaver for regeringen er at gennemføre planer om at sikre mad til alle i landet, en rimelig bolig til alle og skolegang og sundhed til fattige masser.
Sonia Gandhi
I sin tale til årsmødet lagde partilederen ikke skjul på, at befolkningen i Indien er lede og kede af politikere. Den ene gang efter den anden opstår store folkebevægelser, der kritiserer landets korrupte kultur og de folkevalgte uvilje mod at vedtage lovgivning, der skal forhindre det.
Sonia Gandhi er enke efter præsident Rajiv Gandhi og oprindelige italiener. Hendes mand blev myrdet i 1991. Hun har selv afvist at stille op til valg, og har affundet sig med at styre partiet fra baglokalet. Hun er også gentagne gange valgt som formel leder af regeringskoalitionen.
Sonia Gandhi, døbt Edvige Antonia Albina Maino, er ikke i familie med den berømte Mohandas K. Gandhi, der ledte befrielsen fra britisk kolonistyre. Den myrdede præsident Indira Gandhi var datter af landets første præsident, Jawaharlal Nehru.