Det blev i sandhed en super tirsdag for den 77-årige tidligere amerikanske vicepræsident Joe Biden.
Ud af de 14 stater, der tirsdag stemte ved demokratiske primærvalg, har Biden med sikkerhed vundet de ti. Delstaten Maine ligger stadig på vippen, mens der endnu tælles stemmer onsdag.
I politisk forstand er det Lazarus' genopstandelse fra de døde, som Biden har præsteret ifølge mange amerikanske kommentatorer. Flere ser ham allerede som Donald Trumps modstander ved valget 3. november.
- Jeg har aldrig set nogen kunne skabe sådan et comeback, siger valgeksperten Matt Seyfang til netmediet Politico.
Biden tabte i februar de tre første valg - i Iowa, New Hampshire og Nevada - større end forventet. Samtidig lød det advarende, at hans kampagne var ved at løbe tør for penge. En afgørende faktor i amerikansk politik.
Men vendingen kom i South Carolina lørdag. Her vandt han overraskende stort takket være de mange sorte vælgere, han fik på banen. Samtidig trak to kandidater, der står ham nær, sig ud af opgøret: Pete Buttigieg og Amy Klobuchar.
Det var med til at give ham fremdrift supertirsdag med Texas og Virginia som de største gevinster.
- Jeg er her for at melde, at vi i høj grad er i live. Og tag ikke fejl: Denne kampagne vil sende Trump på porten, sagde Biden ved en valgfest i Los Angeles.
For venstrefløjskandidaten Bernie Sanders var supertirsdag en skuffelse. Meningsmålinger havde spået ham gevinst i flere end de tre stater, han vandt.
Men han sikrer sig Californien, der er USA's mest folkerige stat. Det gør, at han formentlig stadig holder sig på omgangshøjde med Biden, når det gælder antallet af vundne delegerede.
Hans store aktiv er fortsat, at han som ved de tidligere primærvalg tiltrak mange unge vælgere, hvor Biden især får støtte fra ældre hvide vælgere og sorte.
Tirsdag var en tredjedel af det samlede antal delegerede på spil ved delstatsvalgene i de 14 stater og det oversøiske område Amerikansk Samoa. De kommer i spil ved partikonventet i Wisconsin i juli, hvor partiet formelt beslutter, hvem der skal udfordre Trump ved valget 3. november.
Supertirsdag synes således at have reduceret det demokratiske valg til et opgør mellem to kandidater: Biden og Sanders.
De to øvrige, der for alvor var tiltroet en rolle, senator Elizabeth Warren og tidligere New York-borgmester Mike Bloomberg, fik aldrig sat et aftryk.
Bloomberg, der har investeret flere hundrede millioner dollar i reklamer og kampagneaktiviteter, valgte først at træde ind i valgkampen supertirsdag. Uden at vinde en eneste stat. Han fejlede stort.
Warren, der ligger til venstre for Biden, kan også være nær afslutningen. I hjemstaten Massachusetts i det nordøstlige USA, som valgeksperter sagde, hun måtte vinde for at holde sig inde i kampen, blev hun kun treer efter Biden og Sanders.
/ritzau/