Den franske minister Georges Tron har søndag trukket sig fra sit embede efter beskyldninger om sexchikane.
Under påskud af at give lindrede fodmassage udsatte han angiveligt to kvinder for sexchikane adskillige gange fra 2007 til 2010, da han var borgmester i Paris-forstaden Draveil.
"Georges Tron afgav i dag sin afskedsbegæring til premierminister Francois Fillon," skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Dene ene af de to kvinder, der i dag er 34 og 36 år, siger, at hun blev opmuntret til at stå frem, efter anholdelsen af IMF-chef Dominique Strauss-Kahn i New York for to uger siden.
"Når jeg ser, at en lille stuepige er i stand til at fælde Dominique Strauss-Kahn, så siger jeg til mig selv, at jeg ikke har ret til at være tavs," siger hun ifølge avisen Le Parisien.
Strauss-Kahn blev forleden løsladt mod kaution for voldtægt mod stuepigen fra hotellet Sofitel i New York.