Det er surt at være kåldyrker, når kålmøllet gør sin entré og æder løs af høsten.
Men nu har danske forskere fundet en måde at snyde den grådige snylter på, så den lægger sine æg på andre planter, hvor afkommet ikke kan overleve.
- Vi har opdaget, hvordan det er muligt at narre det drægtige hunkålmøl til at lægge sine æg på tobaksplanter, fortæller Morten Emil Møldrup, cand.scient. i biologi og bioteknologi ved Københavns Universitet.
- Vi har fået tobaksplanten til at producere et stof, som kålmøllene bliver tiltrukket af. Men da larverne ikke kan leve af tobaksblade, vil de hurtigt dø af sult, og imens kan man dyrke sine kålplanter i fred, siger han.
Morten Emil Møldrup og hans kolleger på Center for Dynamiske Molekylære Interaktioner (DynaMo) har beskæftiget sig indgående med de forsvarsstoffer, som kålplanten producerer - kaldet glucosinolater.
De er generelt giftige for kålens skadevoldere, så de holder sig væk - på nær ganske få arter som kålmøllet. Hunnen opfatter "forsvarsduften" som signal om, at den trygt kan lægge sine æg her.
Ved hjælp af bioteknologi er det lykkedes Morten Emil Møldrup at flytte de gener, der styrer produktionen af kålens forsvarsstoffer, over i tobak. Han og kolleger er nu i færd med at fremstille kartoffelplanter, der selv producerer glucosinolater.
Det kan blive en gevinst også for naturen.
- Målet er, at man slipper for kålmøl ved at plante kartofler sammen med kål. Derved er der mange penge at spare, samtidig med at avlerne slipper for at bruge de store mængder sprøjtegifte, som er gængs praksis i dag, siger han.
Morten Emil Møldrup fremlægger resultaterne i et ph.d.-forsvar på fredag. Han vil nødig vurdere, hvornår metoden kan bruges i praksis, for den skal først gennem store kontrollerede forsøg.
- Mit job som forsker har været at finde ud af, om det er muligt og hvordan. Så håber jeg, at der er biotekvirksomheder, som vil tage de næste skridt og gøre det kommercielt, siger han.
/ritzau/