Når samtlige offentlige lønmodtagere stiller sig bag et krav om forhandlinger om lærernes arbejdstid, handler det om mere end lærernes fritid og arbejdsvilkår.
Det er et principielt opgør for de fagforbund, der er solidariske med lærerne i deres krav. Det vurderer Mikkel Mailand, der er forskningsleder på Københavns Universitet.
- Grunden til, at man gør det, er nok primær principiel, siger han.
- Man mener på baggrund af overenskomsten i 2013, at lærerne ikke rigtig fik en chance for at forhandle en aftale. Og deres arbejdstid blev også gennemført ved lov. Det er usædvanligt.
- Man er nervøs for, at der kan ske lignende ting på andre områder.
Efter et møde søndag gentog forhandlingsledere for lønmodtagerne hos staten, regionerne og kommunerne deres musketered.
FOA gjorde lørdag opmærksom på, at fagforbundet polstrede sin strejkekasse i tilfælde af en konflikt. Formand Dennis Kristensen sagde i den forbindelse, at en konflikt er en "yderst reel risiko".
Ifølge Mikkel Mailand skræmmer sporene fra 2013 i fagbevægelsen. Dengang blev lærerne lockoutet af kommunerne, da de to parter ikke kunne finde en aftale.
Senere blev der fra Folketinget vedtaget et lovindgreb, som afgjorde vilkårene. Siden er der ikke indgået en overenskomst på området.
- Det viste også, at det kan være meget svært at stå alene for en organisation, hvis ikke den har støtte fra andre faglige organisationer, siger Mikkel Mailand.
Han forklarer, at musketter-eden kan vise sig ikke at få yderligere effekt, hvis der kommer en aftale om lærernes arbejdstid.
- Den anden side af spektret er, at man på samtlige områder fra lønmodtagernes side sætter sig med armene over kors og siger: Vi forhandler ikke færdigt, siger Mikkel Mailand.
- Så er man i en temmelig låst situation, som let kan ende i en konflikt.
Der forhandles overenskomst for 800.000 offentligt ansatte. Deres overenskomst udløber 1. april.
28. februar er ifølge TV2 deadline for, hvornår en strejke eller en lockout skal varsles.
/ritzau/