Der bliver stadigt færre medlemmer af folkekirken og andelen af nyfødte, der bliver døbt, er faldet betydeligt de sidste mange år. Men faktisk klarer folkekirken sig ganske godt.
Det vurderer Hans Raun Iversen, leder af Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet.
- Af de syv nordiske kirker - de nordiske landes plus den skotske og engelske - er folkekirken den klart mest stabile i forhold til medlemstal.
- Og folkekirkens medlemstal er utroligt stabilt i forhold til andre foreninger som eksempelvis fagforeninger.
- Så hovedhistorien er faktisk, at det går ganske godt. Og det skyldes - om man kan lide det eller ej - at folkekirken er meget integreret i dansk kultur, siger Hans Raun Iversen.
Ifølge Danmarks Statistik var der ved udgangen af juni 4,4 millioner medlemmer af folkekirken, et fald på tre procent på 10 år.
- Folkekirken klarer sig godt af flere årsager. For det første fordi den er så pokkers dansk og passer god til vores kultur.
- For det andet fordi den er så god. Det er jo tæt på at være verdens rigeste kirke, siger Hans Raun Iversen.
Folkekirken får små otte milliarder kroner om året i kirkeskat og fra finansloven.
- Det betyder, at folk er utroligt tilfredse, når de bruger kirken. Vi har gode præster, og når der er bryllup, konfirmation eller begravelse, så er det flot og professionelt udført, siger Hans Raun Iversen.
Mens kirken har et stabilt antal medlemmer, så er antallet af udmeldinger steget det seneste år. I andet kvartal 2017 meldte 5648 sig ud af kirken.
- Udmeldelserne er ifølge vores forskning ikke et tegn på, at folk bliver mindre religiøse. Det er mere en identitetsmarkør, som er blevet vigtigere i et mere individualiseret samfund.
- I dag kan man ikke bare slå et medlemskab hen, men skal kunne stå inde for det, folkekirken indebærer.
- Men danskerne er ikke blevet mere eller mindre religiøse, en de har været før. Jeg mener, at der er lige så meget kristendom og religiøsitet, som der har været de sidste 1000 år, siger Hans Raun Iversen.
/ritzau/