De klogeste børnehoveder i landets folkeskoler glemmes helt i den verserende debat om folkeskolen.
Det mener Peter Grubert, der er talsmand for foreningen Gifted Children, og som frygter, at regeringens ønske om en længere skoledag vil ødelægge de hurtigste elevers muligheder for at dygtiggøre sig.
- Hvis man kigger udspillet til folkeskolereformen igennem, er der ingen konkrete forslag til, hvad man gør med de højt begavede børn, siger han.
- Allerede sådan som systemet har været indtil nu, hvor man siden 1993 har haft krav på differentieret undervisning, mangler lærerne helt konkrete redskaber til at undervise de højt begavede børn.
Derfor er der ifølge Peter Grubert mange af foreningens cirka 1400 medlemsbørn, der går til ekstra undervisning om eftermiddagen, når den egentlige skoledag er forbi.
Her kan de få de udfordringer, der - ifølge foreningen - kun sjældent er plads til i løbet af en almindelige skoledag.
- Vi er konkret bange for, at hvis vi forlænger skoledagen og gør lige så lidt, som man gør i dag for de hurtigste elever, bliver mulighederne mindre for, at nogle skoler udbyder "nørdetimer" nogle eftermiddage om ugen, siger han.
- Den anden begrænsning er, at hvor der i dag er mange af vores medlemsbørn, der går til noget indholdsrigt om eftermiddagen som for eksempel spilundervisning, vil de muligheder blive begrænsede af den lange skoledag, fortsætter han.
Peter Grubert understreger, at han synes, at "heldagsskolen er et rigtig godt initiativ, hvis man tænker de højt begavede børn ind".
Regeringen lægger i sit udspil til en folkeskolereform blandt andet op til, at skoledagen bliver forlænget til klokken 15.30 for 7. til 9. klasse.
/ritzau/