Dansk, engelsk og matematik er for en stor del af de anbragte børn herhjemme de eneste tre fag, som de stifter bekendtskab med i grundskolen.
Resultatet er, at de forlader niende klasse med et yderst mangelfuldt eksamensbevis i hånden, som ikke levner dem mange muligheder for at klare sig videre i uddannelsessystemet.
- Vi er både vrede og kede af, at det er sådan, siger Bente Nielsen, formand for TABUKA, en forening, der arbejder for at forbedre vilkårene for nuværende og tidligere anbragte børn.
Området er undersøgt i en ny rapport, som blandt andet Ministeriet for Børn og Undervisning og Social- og Integrationsministeriet står bag.
Ifølge Bente Nielsen er problemet, at der tit fokuseres for meget på børnenes problemer og for lidt på skolegangen.
- Børnene opfattes ofte som værende for bøvlede. Og fordi man synes, det er synd for dem, er man for eftergivende over for dem og sætter dermed skolegangen i anden række.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) er enig i, at situationen langt fra er acceptabel.
- Det er helt urimeligt, at de her børn ikke får samme chance som andre børn, siger hun.
Problemet med den mangelfulde undervisning af børn på institutioner er langt fra noget nyt fænomen, hvis man spørger Bente Nielsen.
- Jeg kender rigtig mange tidligere anbragte, som er intelligente og har et godt hoved. De er enormt bitre over, at man ikke gjorde en god indsats, mens tid var, siger hun.
Christine Antorini vil til efteråret forsøge at skaffe politisk flertal for nogle af de anbefalinger, som rapporten åbner op for og peger på.
- Det skal sikres, at det er faguddannede lærere, som planlægger undervisningsplanerne, og opholdsstederne skal kunne samarbejde på tværs, så der minimum undervises 10 elever ad gangen og ikke kun 2-3 stykker. Det giver et bedre fagligt miljø, siger hun.