Snart kan det være et endnu mere usikkert svar, du får fra lægen, når han afleverer resultatet af din screening for brystkræft.

Det frygter foreningen af danske radiografer, efter at Sundhedsstyrelsen i sidste måned vedtog nye regler, som giver enhver ret til at tage røntgenbilleder, så længe man har haft tilknytning til sundhedsvæsenet i to år og har taget en kort tillægsuddannelse.

»Vi er bekymrede for kvaliteten. De nye fotografer kan principielt være portører, som aldrig har haft med behandling at gøre. Det er jo kræftfremkaldende, ioniserende stråling, vi fotograferer med. Ikke vitaminer,« siger Charlotte Graungaard Bech, konstitueret næstformand i Foreningen af Radiografer i Danmark.

Det er svært at tage et røntgenbillede, som lægerne bagefter kan bruge til noget, fordi ganske få og små udsving i lys og indstilling påvirker resultatet. Og når lægerne i forvejen skal finde noget så småt, at det næsten ikke er til at få øje på, kan dårlige billeder få fatale konsekvenser, lyder det fra radiograferne.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viste for nyligt, at 450 danske kvinder i 2000 blev erklæret fri for brystkræft, selvom de reelt havde sygdommen. Det tal kan ifølge radiograferne blive endnu højere fra næste år.

Normalt bruger studerende 3,5 år på radiografuddannelsen, hvis de i forvejen har en studentereksamen og grundlæggende viden inden fysik og matematik.

Ifølge den nye vejledning kan sundhedsfolk med to års erfaring nu klare sig med 10 ugers teori og erfaring fra 200 mammografier, før de skal stå på egne ben.

Charlotte Graungaard Bech frygter at de manglende krav erfaring giver regeringen mulighed for at bruge den nye vejledning til hurtigt at få fotografer klar til at kunne opfylde løftet om landsdækkende screening fra 2007.

»Man kan frygte, at politikerne forsøger at tonse det her igennem, uden at forkundskaberne er i orden. De vil sikkert sige, at man har undladt tidskravet, fordi det i nogle tilfælde vil tage længere tid end 26 uger at uddanne, men vi ved jo godt, hvordan virkeligheden plejer at se ud,« mener hun.

Forkerte analyser af mammografier kan i værste fald koste liv, men en mildere effekt er, at kvindernes hverdag går i stykker, fortæller John Brodersen, som har lavet en ph.d. om emnet.

»Alle, der har prøvet det her, ved, at man ikke er det samme menneske bagefter. Kvinderne beskriver det selv som en krise i deres liv. Nogen kommer op at skændes med familie og venner, andre oplever faktisk, at de er mere afslappede og værdsætter deres liv endnu mere,« siger han på baggrund af en række fokusgruppeinterview og en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.000 danske kvinder.

Forskeren fra Københavns Universitet nævner angst, modløshed, handlingslammelse, sygemeldinger, søvnproblemer og manglende sexlyst som typiske konsekvenser af en forkert screening.

Hvert femte tilfælde af brystkræft bliver overset til screeningerne. Derudover viser studier af screeningerne, at op til 25 procent af alle kvinder på et tidspunkt at vide, at de har brystkræft, selvom de reelt ikke har det.