FAKTA: Værd at vide om Danmark i Eurovision Song Contest

Det internationale melodigrandprix har en lang tradition bag sig. Danmark har vundet det tre gange før.

DR afholdt sit første melodigrandprix i 1957 for at finde Danmarks repræsentant ved det internationale melodigrandprix, hvis officielle navn er Eurovision Song Contest.

Her er et overblik over, hvad der er værd at vide om den danske deltagelse i Eurovision Song Contest:

* Indtil 2004 var alle sange ved Dansk Melodi Grand Prix på dansk, men så valgte DR at ændre reglerne.

* Der blev ikke afholdt melodigrandprix i Danmark i 1994, 1998 og 2003, fordi Danmark havde fået en for dårlig placering i det internationale melodigrandprix året før.

* Danmark har vundet det internationale melodigrandprix tre gange:

I 1963 med Grethe og Jørgen Ingmanns "Dansevise".

I 2000 med Brødrene Olsens "Smuk som et stjerneskud".

I 2013 med Emmelie de Forests "Only Teardrops".

* Eurovision Song Contest blev i 1964 afholdt i Tivolis Koncertsal med DR's speakerpige Lotte Wæver ved roret.

* Det internationale melodigrandprix blev i 2001 afholdt i Parken i København.

* B&W Hallerne på Refshaleøen i København dannede i 2014 rammen om Eurovision Song Contest.

* Eurovision Song Contest afholdes i år i Lissabon i Portugal. Sangeren Rasmussen skal repræsentere Danmark med sangen "Higher Ground".

Kilder: Den Store Danske, DR og Koda.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.