Fungerende statsminister Stefan Löfven opgiver mandag at danne regering i Sverige. Det siger han efter møde hos formanden for Riksdagen, Andreas Norlén, skriver TT.
Læs om forløbet med at finde den kommende svenske statsminister her:
* 24. september: Riksdagen vælger Moderaternas Andreas Norlén som formand - som på svensk kendes som talmannen. Det er hans opgave at udpege en forhandlingsleder, som kan danne en regering.
* 25. september: Riksdagen stemte om, hvorvidt man ville lade Stefan Löfven sidde som statsminister. Et flertal gik imod Löfven. Det betyder, at regeringen er væltet.
* Derfor blev det talmannens job at sondere terrænet og finde en statsministerkandidat, som ikke har et flertal imod sig i Riksdagen. Der kan højst stemmes fire gange, inden der skal udskrives nyvalg.
* 2. oktober: Andreas Norlén giver Ulf Kristersson fra Moderaterna to uger til at undersøge, om han kan danne regering.
* 14. oktober: Ulf Kristersson oplyser, at det ikke er lykkes ham. To af de fire borgerlige partier nægtede at danne eller støtte en regering, der var afhængig af passiv eller aktiv støtte fra Sverigedemokraterna.
* 15. oktober: Andreas Norlén giver Stefan Löfven fra Socialdemokraterna to uger til at undersøge, om han kan danne regering.
* 29. oktober: Stefan Löfven meddeler Andreas Norlén, at han opgiver at danne regering i Sverige.
Andreas Norlén skal nu overveje, hvem der skal gøre forsøget på at danne regering.
* Hvis et flertal i Riksdagen stemmer imod en statsminister, falder regeringen. Derfor behøver en regering ikke decideret støtte fra et flertal, men den må ikke møde modstand fra et flertal i Riksdagen.
* 15. november: Deadline for en eventuel regering til at præsentere sin finanslov.
* Ifølge svensk tv, SVT, har det gennem historien gennemsnitligt taget Riksdagen seks dage at udpege en regering oven på et valg.
Kilder: Riksdagen, SVT, TT.
/ritzau/