Vladimir Putin, der har ledet Rusland i næsten to årtier, har fået sit hidtil bedste valgresultat ved søndagens præsidentvalg. Næsten 65 procentpoint skiller ham fra valgets nummer to.
Ved præsidentvalget i 2000 fik han 53 procent af stemmerne, 71 procent i 2004 og 63 procent i 2012.
Her følger de næsten endelige resultater med 99,84 procent af stemmerne talt op efter søndagens valg.
* Præsident Vladimir Putin: 76,66 procent
* Pavel Grudinin: 11,80 procent
* Vladimir Zjirinovskij: 5,66 procent
* Ksenia Sobtsjak: 1,67 procent
* Grigorij Javlinskij: 1,04 procent
* Boris Titov: 0,76 procent
* Maksim Surajkin: 0,68 procent
* Sergej Baburin: 0,65 procent
Valgdeltagelsen lå ifølge valgkommissionen på 67,49 procent.
Kilder: Ruslands valgkommission, Tass, AP
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.