Prins Henrik ligger på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke, hvor offentligheden har mulighed for at tage afsked med prinsen lørdag, søndag og mandag.
Du kan læse mere om Christiansborg Slotskirke her:
* Christiansborg Slotskirke ligger på Slotsholmen i København og er kongehusets kirke. Kirken hører til de dele af Christiansborg Slot, der står til rådighed for kongehuset.
* Den har gennem årene været anvendt til kirkelige ceremonier for kongefamiliens medlemmer til bryllupper, konfirmationer og dåb.
* Adskillige danske konger har ligget på castrum doloris i kirken omgivet af faner, våbenskjold og sølvløverne fra Rosenborg. I 2000 tog det danske folk afsked med dronning Ingrid, da hun lå på castrum doloris i kirken.
* Den anvendes også af Folketinget til gudstjeneste ved Folketingets åbning.
* Den oprindelige kirke blev bygget i 1738-42 sammen med det første Christiansborg Slot og brændte ved Christiansborgs brand i 1794.
* I sin nuværende udformning blev slotskirken opført 1813-26 i klassisk stil af arkitekten C.F. Hansen.
* Kirken brændte igen i 1992 efter at være ramt af en nødraket under karnevalet. Efter genopbygning og restaurering åbnede kirken i 1997 i forbindelse med dronning Margrethes 25-års regeringsjubilæum.
Kilder: kongeligeslotte.dk og kongehuset.
/ritzau/