Den internationale mærkningsordning Max Havelaar, også kaldet Fairtrade, er mere populær i Danmark end nogensinde før. Derfor er der ekstra fokus på ordningen, og der opstår desværre en række misforståelser.
I forgårs valgte stud. merc. jur. Katrine Basbøll at skrive et indlæg her i Nyhedsavisen om, hvor unfair Fairtrade er. Det bør selvfølgelig kommenteres, så vi kan få de misforståelser af vejen.
Der er for det første to typer producentgrupper, som dyrker de Max Havelaar-mærkede produkter: Småbønder, som er organiseret i kooperativer, og arbejdere på plantager eller fabrikker. Fairtrade er altså ikke udelukkende rettet imod småproducenter.
Mindstepris
Småproducenterne organiserer sig i kooperativer, der kan levere større mængder af varen. Alene har de ikke en mulighed for at få deres varer afsat. Et par af kravene til organiseringen er, at det foregår demokratisk, og at der ikke diskrimineres i forhold til køn, religion m.v.
De kan så sælge deres varer med Max Havelaar-mærket, hvilket sikrer dem en mindstepris for deres varer. Det er penge, som de selv råder over. Dertil kommer en Fairtradebonus. Kravet til brugen af bonussen er, at det skal være til glæde for fællesskabet.
Jeg er i skrivende stund i Nicaragua, hvor jeg, nok engang, kan få bekræftet hvordan Fairtrade-systemet fungerer. En påstand vi har mødt før er, at systemet fører til overproduktion. Tværtimod fører Max Havelaar i højere grad til specialisering inden for for eksempel kvalitetsprodukter eller økologi. Her i Nicaragua, i kaffekooperativet Prodecoop, har 60 procent af de 2.000 medlemmer omlagt til økologisk produktion. For dem har det i gennemsnit betydet et fald i produktionen på 30-40 procent og langt mere arbejde – til gengæld får bønderne en højere pris for deres arbejde og er sikret en mere stabil markedsadgang.
Fairtrade betyder på ingen måde, at bønder og arbejdere fastholdes i en bestemt produktion. Tværtimod bliver bønderne tilskyndet til diversificering i produktionen. Her i Nicaragua har jeg set mange eksempler på dyrkning af alternative afgrøder så som majs, bønner og grøntsager, som sælges på det lokale marked.
Fairtrade er populært
2006 er det år, hvor der er solgt flere Max Havelaar-mærkede produkter end nogensinde før. Danskerne lægger gladelig kaffe, bananer, chokolade med mere i deres indkøbskurve, som bærer garantimærket, for at sikrer sig at bønderne har fået en fair pris, arbejderne fair forhold, og at miljøet skånes i produktionen. Vi startede 2007 med at underskrive en resultatkontrakt med Udenrigsministeriet for de næste tre år, da det er et ønske fra Danida at benytte sig af handel som et middel imod fattigdomsbekæmpelse.
Jeg har aldrig set dokumentation for at overproduktion, ensretning og fattigdom skulle være en konsekvens af Fairtrade. Til gengæld kan det dokumenteres at over en million bønder, arbejdere og deres familier har glæde af Fairtrade.