Der er brug for nye spilleregler, når overenskomster for de 750.000 ansatte i staten, kommuner og regioner skal på plads næste gang. Det mener topforhandlere i fagbevægelsen.
Særlige klimaaftaler skal sikre, at forhandlerne ikke ryger i totterne på hinanden, som det var tilfældet ved de dramatiske overenskomstforhandlinger i 2018. Dengang var der åben krig mellem innovationsminister Sophie Løhde (V) og fagbevægelsen om de offentligt ansattes lønudvikling.
Står det til den nyvalgte topforhandler for de ansatte i kommuner og regioner, FOA-formand Mona Striib, skal den slags stridigheder været afklaret, inden startskuddet lyder til de egentlige overenskomstforhandlinger.
- Når vi sidder ved forhandlingsbordet, så jeg gerne, at man så har talt sig frem til, hvad der er de helt grundlæggende opfattelser af eksempelvis lønmodellen. Så vi ikke skal have det cirkus igen, hvor vi diskuterer lønmodeller og løngab. Den slags slagsmål skal vi være færdige med i tide, siger Mona Striib.
Ifølge Løhde havde de offentligt ansattes lønudvikling overhalet de privatansattes, og derfor var det ifølge ministeren tid til at holde igen. Det blev pure afvist af fagbevægelsen og starten på en langvarig strid, blandt andet fordi parterne ikke var enige om, hvilken periode det var relevant at have fokus på.
Vreden ulmede blandt offentligt ansatte, der i protest mod ministerens udspil offentliggjorde deres lønsedler på sociale medier under hashtagget #sophieslønfest.
- Vi har en fælles interesse i på tværs af de faglige organisationer og blandt arbejdsgiverne at komme en lille smule ned af konflikttrappen og få taget forskellige diskussioner med hinanden. Vi skal bruge perioden frem til overenskomstforhandlingerne i 2021 på at få kridtet banen op sammen med arbejdsgivere, siger Mona Striib.
Mandag samles topforhandlerne plus formænd for alle fagforbund med medlemmerne i hele den offentlige sektor til det første strategimøde. I denne kreds af omkring 300 faglige ledere skal retningen stikkes ud for forhandlingerne for de i alt 750.000 offentligt ansatte. Det er første gang, at den brede kreds af faglige topfolk mødes så tidligt forud for en overenskomstforhandling.
I Socialpædagogernes Landsforbund er formanden Benny Andersen også optaget af at få de grundlæggende rammer på plads før de næste overenskomstforhandlinger. Forberedelsen skal sikre, at der også bliver bedre tid til forhandlingerne af de enkelte gruppers krav.
- Efter sidste års forhandlinger har jeg oplevet surhed blandt nogle socialpædagoger, som spurgte, hvordan gik det egentlig med vores krav til arbejdstiden? Det hele kom jo til at handle om det, der foregik i Forligsinstitutionen, siger Benny Andersen.
Pædagogernes formand, Elisa Rimpler, er enig i, at det er vigtigt med aftaler om, hvordan man forhandler. Derfor vil hun gerne bruge tid på analyser af udvalgte temaer, så fundamentet for de kommende forhandlinger er i orden.
- Hvis vores overenskomster virkelig skal rykke, er det vigtigt, at vi arbejder i dybden, siger BUPL-formanden, der for eksempel gerne ser, at ligeløn og rekruttering bliver centrale temaer.
De indledende drøftelser med arbejdsgiverne om, hvordan de kommende forhandlinger skal gribes an, er i gang. Og regionernes topforhandler, formanden for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), er positiv over for tanken om at aftale nærmere spilleregler.
I forvejen er der en aftale om køreplanen med datoer for forhandlingerne, bemærker han.
- Det har vi mange års tradition for. Jeg er åben overfor at tale om behovet for justeringer af den, siger Anders Kühnau.
Konkret nævner han, at en klimaaftale ville kunne handle om parternes kommunikation i forhandlingsforløbet.
- Fra andre forhandlinger har jeg erfaringer med, at sådanne aftaler kan være nyttige. Aftalen kan handle om, at man skal hive fat i hinanden, før man melder noget ud, så man undgår at tale sig væk fra hinanden, siger Anders Kühnau.
FOA-formand Mona Striib er også optaget af at sikre fortrolighed under de kommende forhandlinger. I 2018 blev en række læk af forhandlingsudspil fra Forligsinstitutionen voldsomt kritiseret.
- Vi er nødt til at sikre, at vi kan sige noget til hinanden i forhandlingslokalet, uden at det står på forsiden af en avis kort efter. Men vi skal heller ikke lukke helt i. Det vil være old fashioned. Vi er også nødt til at mærke efter, hvor medlemmerne og befolkningen er. Det er også en del af forhandlingen. Især på det offentlige område, siger Mona Striib.