Fagjuryerne har bestemt ikke samme smag som seerne, når det gælder sang og god musik.
Ikke kun blev fagjuryerne nedstemt af seerne omkring den samlede, italienske vinder, men også i forhold til det danske bidrag fra Fyr og Flamme ramte juryen bestemt ikke samme smag som seerne.
Det fortæller Danmarks Radio nu efter, at stemmetallene er blevet offentliggjort.
Havde seerne bestemt alene, så havde Fyr & Flamme sunget både torsdag aften i semifinalen og i går aftes på den store scene i Rotterdam.
I torsdagens semifinale endte den danske duo nemlig på en 11. plads, hvor de ti første gik videre til finalen, men jury og seere var vildt uenige.
Fyr og Flamme scorede i alt 89 point, men de 80 point fik de af seerne.
Det betød en flot syvendeplads i semifinalen, hvis seerne skulle bestemme alene.
Juryen gav bare kun de sidste ni point til ”Øve os på hinanden”.
Kun juryerne i Island, Finland, Østrig og Tjekkiet mente, at Danmark fortjente point. Det betød en sølle 14. plads.
Og samlet måtte Fyr og Flamme altså tage til takke med den 11. plads, der lige nøjagtig betød, at de ikke kom med i Eurovision-finalen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.