Senator Elizabeth Warren trækker sig ud af opgøret om at blive nomineret som Det Demokratiske Partis præsidentkandidat til valget i USA.
Det skriver avisen New York Times.
Hun vil senere på morgenen amerikansk tid orientere sine medarbejdere om sin beslutning ifølge avisen.
Warren vandt ikke en eneste af de 14 stater, hvor der blev afholdt primærvalg under den såkaldte supertirsdag tidligere på ugen.
Selv i sin egen hjemstat, Massachusetts, i det nordøstlige USA, måtte hun se sig overhalet af både Joe Biden og Bernie Sanders.
Warren var ellers for mindre end et halvt år siden det varmeste bud på en udfordrer til republikaneren Donald Trump ved præsidentvalget 3. november i år.
Med Warren væk er det nu alene et opgør mellem Biden og Sanders.
Hun vil i denne kampagne blive husket for, hvordan hun i sidste måned under en debat mellem alle demokratiske kandidater gik hårdt til mangemilliardæren Mike Bloomberg, den tidligere borgmester i New York.
Hun fik præsenteret ham som en rigmand, der ville købe sig til magt i USA, og som har behandlet kvindelige ansatte nedladende og sexistisk.
Ifølge nogle valgeksperter smadrede det Bloombergs drømme om at blive præsident, efter at han havde investeret over en halv milliard dollar i sin valgkamp. Han stillede op første gang supertirsdag, klarede sig elendigt, og trak sit kandidatur dagen efter.
I oktober så meningsmålingerne godt ud for Warren. Hun førte i flere af dem. Men i flere debatter klarede hun sig dårligt på et af hendes vigtig politiske punkter: At lade staten overtage ansvaret for hele sundhedsvæsnet.
Under pres ændrede hun sin politik og sagde, at folk, der var tilfreds med tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform, kunne beholde deres private forsikringer. Det fik hendes til at fremstå svagere.
Hun havde flere konkrete forslag til store ændringer i USA. Hun ville blandt andet tvangsopløse stor techmonopoler som Apple, Facebook og Amazon, fordi de i kraft af deres størrelse og skattetænkning sætter det frie marked ud af spillet.
Republikanske modstandere fremstillede hende som en socialist. Selv svarede hun hele tiden, at hun tror på kapitalisme og på et marked med fri konkurrence.
Hun var et frisk pust på den demokratiske debatscene og livlig i en grad, der ikke afslørede, at hun til juni fylder 71 år.
/ritzau/