Formand efter sløjfede besparelser: “Vi er utroligt glade”
Helene Glundholt, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, er glad for, at skolerne slipper for sparekrav. Foto: Erhvervsskolernes Elevorganisation
Det er et stort skridt i den rigtige retning, at regeringen og DF har valgt at droppe omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne, mener formand for erhvervsskolernes elevorganisation.

Erhvervsuddannelserne har endelig fået den hjælpende hånd, som eleverne i årevis har råbt efter politikerne for at få.

Sådan lyder meldingen fra formand for erhvervsskolernes elevorganisation Helene Glundholt, efter at finansminister Kristian Jensen (V) i dag kunne fortælle, at man vil droppe det kontroversielle omprioriteringsbidrag på erhvervsuddannelserne fra 2019 af.

- Vi er utroligt glade lige nu, men samtidig ærgerlige over, at det først er i 2019, at besparelserne vil stoppe, siger Helene Glundholt til Avisen.dk.

Omprioriteringsbidraget blev indført for alle offentlige institutioner i 2015 af Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering. For at skaffe flere penge i statskassen besluttede man at beskære driftsbudgetterne med to procent årligt.

Det har haft store konsekvenser for kvaliteten af undervisningen i klasselokalerne, mener Helen Glundholt. At skolerne slipper for at spare lover godt for fremtiden, men der hersker problemer lige nu, som er nødvendige at tage hånd om.  

- Vi har mistet mange dygtige lærere, og mange elever mangler godt materiale og udstyr på deres uddannelse. De udfordringer kommer ikke til magisk at forsvinde, medmindre politikerne fører nogle af pengene tilbage til skolerne, siger hun.

En ny fortælling

Aftalen er kommet i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov. Her er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om at droppe sparekravet.

Dermed står erhvervsuddannelserne ikke til at skulle spare 1,3 milliarder kroner over de næste tre år, som der ellers var udsigt til. Det kan være med til at give nogle unge mennesker og deres forældre et andet blik på erhvervsskolerne, mener Helene Glundholt. 

- Der er kommet en fortælling om, at undervisningen og fremtidsmulighederne er ringe, hvis man vil uddanne sig i håndværksfagene. Den findes ude på mange folkeskoler og rundt om familiers spiseborde, og den skal ændres. Det her kan være et skridt i den rigtige retning, siger hun.

via Listen To News