Efterlønsordningen koster 16 milliarder. Det siger regeringen. Men staten sparer kun 6-6½ milliard kroner ved at afskaffe den. Og måske slet ingenting.
Det mener professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet. Han har forsket i efterlønsordningen:
”En besparelse på 16 milliarder er et rent luftkastel. De siger, at det er hvad efterlønsordningen koster, men det forudsætter jo, at alle kommer i arbejde."
Per H. Jensen har derimod sit eget bud:
"I virkeligheden bliver besparelsen 6-6½ milliard og måske i virkeligheden slet ikke noget,” siger Per H. Jensen.
Usikre spådomme
Bliver der ikke fuld beskæftigelse og mangel på arbejdskraft, som økonomerne forudser, vil afskaffelsen af efterlønnen sende flere ud i arbejdsløshed.
”For fire år siden kunne økonomerne ikke engang se, at der kom en finanskrise. Nu siger de, at de kan se ti år ud i fremtiden, at der vil være fuld beskæftigelse. Det er tankevækkende,” siger Per H. Jensen.
Bent Greve er professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han mener ligesom Per H. Jensen, at de 16 milliarder er langt fra en faktisk besparelse.
Han peger også på, at der ikke er nogen garanti for, at der overhovedet bliver en besparelse.
”Først skal man se på, at de 16 milliarder er en bruttoudgift. Det er, hvad staten betaler i efterløn til borgerne. Så betaler borgerne 5, 5 milliarder kroner i skat af beløbet, og dem får staten tilbage. Så er den mulige besparelse allerede nede på 10-11 milliarder,” siger Bent Greve.
Et andet problem er, at der ikke er nogen dokumentation for, hvor mange, der skal på førtidspension, dagpenge eller andre ydelser, hvis man fjerner efterlønnen.
Ingen automatisk besparelse
”Det ligger ingen undersøgelser. Det kan være 30 eller 50 procent. Så hvad man sparer på at afskaffe efterlønnen, kan kun blive er meget vanskeligt skøn. Man kan ikke regne med, at der automatisk er et besparelsespotentiale ved at afskaffe den,” siger Bent Greve.
Han mener, det hele afhænger af beskæftigelsen. Er der arbejdsløshed, skubber de ældre bare de yngre ud i ledighed.
Han mener, at man skal begynde med at se på den kontante præmie, der er indført til ældre, der venter mindst to år med at gå på efterløn eller arbejder helt til de kan få folkepension.
”Præmien er på op til 141.000 skattefri kroner per person, og der er ingen dokumentation for, at det virker. De mennesker, der får præmien, ville sandsynligt været blevet ved med at arbejde til folkepensionsalderen alligevel. Præmierne koster to-tre milliarder om året,” siger Bent Greve.
Hjort afviser
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser blankt, at besparelsen ved at afskaffe efterlønnen skulle være så usikker.
"Det er lykkedes Avisen.dk at finde de to eksperter i Danmark, der ikke tror på, at en efterlønsreform for alvor vil styrke dansk økonomi. Stort set alle andre er uenige," siger Claus Hjort Frederiksen.
Han henviser til, at Det Økonomiske Råd for eksempel vurderer, at en afvikling af efterlønnen vil styrke den økonomiske holdbarhed med for 14-16 mia. kroner om året.
"Finansministeriets økonomer er mere forsigtige og vurderer besparelsen til 10-15 mia. kroner. Om året. Også Arbejdsmarkedskommissionen og Velfærdskommissionen peger på forbedringer af økonomien i den størrelsesorden. Der er simpelthen bred enighed om, at en afskaffelse af efterlønnen er en enestående mulighed for at sikre udviklingen af den fremtidige kernevelfærd," siger Claus Hjort Frederiksen.