Forsvarsadvokat Michael Bjørn Hansen siger til Ekstra Bladet, at der er ansatte i Nordea, som risikerer en fængselsdom.
Advokaten siger til avisen, at afsløringen af at Nordea har foretaget mistænkelige transaktioner mellem 2004 og 2014 adskiller sig fra sagen om Danske Banks hvidvask af milliarder.
- Vi står her med nogle mennesker, der faktisk kan få en fængselsdom for det her. For det, der her adskiller sig fra den hvidvask, der foregik via Danske Bank i Estland, er, at vi nu har nogle gerningsmænd, der i så fald har opereret på dansk territorium. Og det betyder, at det derfor også suverænt er Danmark, der har straffekompetencen, siger Michael Bjørn Hansen til Ekstra Bladet.
Han tilføjer, at i modsætning til selskaber, der straffes med bøder, vil der her være tale om et personansvar. Det kan udløse fængselsstraf, og Michael Bjørn Hansen vurderer, at det meget vel kan blive ubetingede fængselsdomme.
- Der er i straffeloven en særlig bestemmelse for hvidvask, der indeholder frihedsstraf. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at det er topchefer, der har medvirket til hvidvaskningen, men det vil formentligt være bankfunktionærer længere ned i hierarkiet, der har fiflet lidt for at imponere cheferne, siger Michael Bjørn Hansen til Ekstra Bladet.
Det var det finske medie YLE der mandag bragte historien om, at Nordea skal have kanaliseret milliarder af kroner i mistænkelige transaktioner blandt andet via afdelingen ved Vesterport i København.
Ifølge YLE drejer det sig om mindst 700 millioner euro - 5,2 milliarder kroner, og Nordeas risikochef, Julie Galbo, har erkendt, at der nok er foregået noget, der ikke burde være foregået:
- Vi vil ikke misbruges til hvidvask eller anden finansiel kriminalitet. Såfremt vi er blevet udnyttet af russiske oligarker til hvidvask, beklager vi det og tager afstand fra det.
Til sammenligning udgjorde den samlede strøm af penge i den estiske filial af Danske Bank fra udenlandske kunder knap 1.500 milliarder kroner.