Efterløn eller ej: Her er fordele og ulemper
Foto: Ritzau Scanpix
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal tilmelde dig efterlønsordningen? Der er gode og mindre gode ting ved ordningen - få overblikket her.

Hvis du nærmer dig de 30 år, skal du inden længe tage stilling til, om du vil betale til efterlønsordningen - og dermed have mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tre år før din folkepensionsalder.

Det er nemlig et krav, at du - foruden at være medlem af en a-kasse - har indbetalt til ordningen i 30 år.

Men kan det egentlig betale sig, eller skal man investere i alderdommen på anden vis? To økonomieksperter kommer her med deres bud.

Første spørgsmål er selvfølgelig, om efterlønsordningen overhovedet findes om 30 år. Og det er umuligt at svare på, lyder det enstemmigt fra det uvildige konsulentfirma F10 Finans og pensionsselskabet PFA.

- Jeg tror det ikke, siger Søren Skjøth, der er partner & rådgiver i F10 Finans.

- Men jeg tror heller ikke, at der er nogen, der stjæler dine penge. Så det behøver ikke at være fremtidsudsigterne for efterlønsordningen, der er afgørende for dit valg, tilføjer han.

Sagt med andre ord: Vælger du at indbetale til ordningen, går pengene næppe tabt, hvis efterlønsordningen bliver afskaffet.

Og de bliver måske endda udbetalt med en lille økonomisk gevinst, som det var tilfældet, da mange trådte ud af ordningen sidste år og fik deres indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit.

Når det kommer til beslutningen om, hvorvidt du skal indbetale eller ej, har forbrugerøkonom Carsten Holdum fra PFA regnet på det.

Beregningerne viser, at hvis du forventer at tjene under 400.000 kroner om året i gennemsnit, så er efterlønsordningen en god måde at spare op på.

- Så kan efterlønnen bedre betale sig end for eksempel en privat pensionsordning, siger Carsten Holdum, der dog tager det forbehold, at det forudsætter, at ordningen ikke ændrer sig fra det, den er i dag.

Tjener du mere end 400.000 kroner om året - eller regner med at komme til det - så er det ikke efterløn, du skal investere i, hvis du alene ser på det økonomiske aspekt i ordningen.

- Så bliver efterlønsydelsen i sidste ende for lav, fordi modregningen fra eksempelvis en arbejdsmarkedspension, som de fleste har, er stor, siger Carsten Holdum.

Til gengæld har efterlønsordningen andre fordele, som du skal have med i dine overvejelser. For eksempel er du sikret et seniorjob, hvis du har mindre end fem år til efterlønsalderen, og din dagpengeret udløber.

Derudover er der selvfølgelig hele formålet med ordningen - nemlig at kunne trække sig fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen med et økonomisk sikkerhedsnet, forklarer forbrugerøkonomen.

- Det giver en fleksibilitet omkring, hvornår du kan gå. Og vælger du alligevel at arbejde videre, når du når efterlønsalderen, er der en skattefri præmie, siger Carsten Holdum.

Den er på 161.000 kroner, som du får i hånden. Det er 24.000 kroner mere, end hvad du har indbetalt over 30 år - når fradragene, du får ved indbetaling til efterløn, er med i regnestykket.

Men i forhold til, hvad du kan få af afkast andre steder - hvis du er risikovillig - så er det ikke en særlig fordelagtig måde at investere dine penge, siger Søren Skjøth fra F10 Finans.

Og som økonomien ser ud lige nu, er der heller ikke et mærkbart afkast at hente ved at lægge penge i en pensionsopsparing eller lade dem stå på en opsparingskonto.

- Hvis man er ung - og ikke får ondt i maven ved risikoen for at tabe på en investering på den korte bane - vil jeg anbefale, at man investerer med en høj risiko, siger Søren Skjøth og tilføjer:

- Set med historiske briller, så har dem, der har investeret penge med høj risiko fået det højeste afkast - for eksempel over en 10-årig periode. Men der er selvfølgelig aldrig nogen garanti.

Han anbefaler, at du benytter dig af en investeringsforening, hvis du vil prøve kræfter med aktier, da det typisk vil være en del billigere end eksempelvis gennem din bank. Især hvis du vil starte med at investere et mindre beløb.

/ritzau fokus/

Af Stine Eskildsen/ritzau fokus/
via Listen To News