Flere folketingspolitikere var vanen tro på scenen, da ”Debatten” torsdag aften skulle sendes direkte fra Folkemødet på Bornholm.
Men denne gang var det ikke værten, Clement Kjersgaard, der afbrød dem, men en række klimaaktivister, der erobrede scenen, så DR så sig nødsaget til at afbryde udsendelsen.
Det var gruppen Extinction Rebellion Danmark, der stod bag stuntet. Det skriver de selv på Twitter, hvor de blandt andet kræver reelt klimaborgerting.
Billeder fra Bornholm viser, at politiet hurtigt var talstærkt til stede på scenen for at få styr på gemytterne.
Bornholms Politi oplyser på Twitter, at det hele foregik i ro og mag.
- En gruppe klimaaktivister lavede her til aften en happening under en liveudsendelse fra en af Folkemødets scener. Politiet viste aktivisterne ned fra scenen.
- Det hele foregik stille og roligt, skriver politiet.
Se video fra optrinnet herunder: