Efter en periode med fokus på, at det skal kunne betale sig at arbejde, er det nu på tide, at den økonomiske optur også kommer pensionisterne til gavn, mener Dansk Folkeparti.
Partiet lægger derfor op til et opgør med den praksis, der betyder, at folkepensionen og andre overførselsindkomster siden 1990 er steget i lavere takt end lønningerne.
De penge, der på den måde bliver "tilovers" indgår i en pulje kaldet satspuljen, som bruges på sociale formål.
Men DF mener, at det er uretfærdigt, at pensionisterne er med til at finansiere en stor del af satspuljen. De formål, som puljen støtter, burde i stedet finansieres af alle, også lønmodtagere.
- Vi ønsker at få stoppet udhulingen af folkepensionen, der sker gennem satspuljen, siger partiformand Kristian Thulesen Dahl på et pressemøde i forbindelse med DF's sommergruppemøde.
- Vi synes, tiden er kommet til at få det stoppet, siger han og lægger også op til en mindre modregning af pensionister, der arbejder ved siden af pensionen.
Enhedslisten er det eneste parti, der står uden for aftalen om satspuljen. Det skyldes, at partiet er uenig i finansieringen.
Enhedslisten er derfor heller ikke med, når de øvrige partier hvert år uddeler satspuljepenge til eksempelvis psykiatri og hjemløse.
Meldingen fra DF vækker glæde hos Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.
- Jeg forstår dog ikke, hvorfor Thulesen Dahl vil stoppe ved folkepensionisterne? Vi mener ikke, man burde hive penge op af lommen på hverken folkepensionister, de syge eller de arbejdsløse, for at finansiere socialpolitikken, udtaler hun i en skriftlig kommentar.
- Men vi må tage ham på ordet. Derfor vil Enhedslisten straks udforme et beslutningsforslag, der kan agere fødselshjælper for Dansk Folkepartis flotte løfte, varsler Pernille Skipper.
Ifølge beregninger fra Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, svarer mindrereguleringen af folkepensionen til 200 millioner kroner i 2019. I 2025 er tallet 1,5 milliarder.
- Jeg er meget skeptisk over for at øge den årlige regulering af folkepensionen. Det vil trække i retning af højere offentlige udgifter og det er der ikke brug for, mener han.
/ritzau/