Det er sundt at spise nødder, men har du den sunde snack liggende i et køkkenskab, skal du finde et andet sted til den. Nødderne skal nemlig i køleskabet.
Sådan lyder rådet fra Willow Jarosh og Stephanie Clarke, der står bag C&J Nutrition og som begge er diætister.
Læs på Soendag.dk, hvorfor det er en rigtig god idé at spise nødder
Det drejer sig om nødder som mandler, peanuts og valnødder, der indeholder rigtig meget sundt fedt.
De smager bittert
Hvis valnødder opbevares for varmt for længe, kan fedtet harske, og de ændrer sig, så de bliver mindre sunde og taber smagen, forklarer de to kosteksperter til Huffingtonpost.com.
Opbevarer man derimod sine valnødder i køleskabet eller fryseren, sløves den dårlige udvikling i nødderne, og smagen bliver mere frisk og lækker.
Det er dog meget let at smage, om valnødderne er blevet dårlige efter at være blevet opbevaret for varmt. De får nemlig en bitter smag, skriver kk.no.
Feder nødder? Få svaret på Femina.dk
Nødder er dog uanset opbevaringsformen rigtig sunde at spise. Valnødder indeholder eksempelvis omega-3-fedtsyrer og antioxidanter, mandler er rige på B- og E-vitamin, som er godt for hud og hår, mens peanuts indeholder folat og mætter mere pga. det høje proteinindhold, skriver kk.no.
Af Mia Qvist Scheelsbeck, Traffic Center, Aller Media