Efter årets første ni måneder kan Danske Bank lægge et par milliarder oveni forventningerne til, hvordan årets bundlinje vil se ud.
Banken forventer nu at tjene mellem 19 og 21 milliarder kroner i år efter skat, hvor forventningen tidligere lød på mellem 18 og 20 milliarder kroner. Det viser bankens regnskab.
- Årets første tre kvartaler var præget af god makroøkonomisk udvikling, høj kundeaktivitet og øget forretningsvolumen, siger bankens administrerende direktør, Thomas F. Borgen, i regnskabet.
- Partnerskabsaftalerne i Norge og Sverige fortsatte med at trække nye kunder til, og generelt var der en god låne- og investeringsaktivitet på tværs af vores markeder, tilføjer han.
I tredje kvartal fik Danske Bank et resultat efter skat på 4,9 milliarder kroner, hvilket er på niveau med samme periode sidste år. Omsætning og gebyrindtægter steg, mens handelsindtægter faldt.
Samlet set er der altså grund til at være optimistisk, lyder det fra banken, hvor de højere forventninger også skyldes, at der er færre tab på kunder, der ikke er i stand til at betale deres lån tilbage. Faktisk ender den post som et plus i regnskabet.
Nedskrivningerne på udlån ender med et plus på 166 millioner kroner i tredje kvartal.
- Kreditkvaliteten var fortsat solid. Det afspejlede sig i fortsatte nettotilbageførsler af nedskrivninger på udlån, der i 1.-3. kvartal 2017 udgjorde 632 millioner kroner, lyder det fra Danske Bank.
I 2016 tjente banken 19,9 milliarder kroner på bundlinjen.
Regnskabet kommer samtidig med, at Danske Bank endnu engang er kommet i søgelyset i forbindelse med sin estiske filial.
Berlingske er i besiddelse af interne dokumenter, som viser, at bankens ledelse vidste, at filialen i Estland hjalp lyssky kunder med at skjule sig for myndigheder.
Topchef Thomas Borgen har ellers hidtil afvist, at det skulle være tilfældet. Han var frem til 2012 ansvarlig for bankens estiske aktiviteter.
Danske Bank er i gang med en intern undersøgelse af, hvad der præcis foregik i den estiske filial fra 2007-2015.
/ritzau/