Ifølge Ekstra Bladet er musikeren Brancos virksomhed taget under konkursbehandling.
Avisen henviser til cvr-registeret og Statstidende, hvor det fremgår, at virksomheden M4Lmusicgroup ApS er under konkursbehandling.
I en kommentar til Ekstra Bladet siger en talsmand for M4Lmusicgroup ApS, at konkursen i deres optik skyldes, at Branco har måttet betale for behandling af sin syge datter i udlandet.
Talsmand er desuden temmelig utilfreds med kuratorerne og siger til avisen, at "firmaet er blevet drevet efter bogen".
Branco er Benjamin Cimatus kunstnernavn, og udover en succesfuld solokarriere kan han også skrive rapgrupperne MellemFingaMuzik og Molotov Movement på cv'et.
Det er ikke første gang, at Branco rammes af konkurs. Han er desuden sat i konkurskarantæne.