Lars Løkke Rasmussen afslørede sent lørdag aften, at han arbejder på at stifte et nyt parti. Det gjorde han i en klumme i BT.
- Vi mener det alvorligt. Der kommer et NYT parti, der har ambition om at blive en fornuftig, pragmatisk og udogmatisk stemme i den politiske debat, der kan skabe fremdrift og forandringer i et krydsfelt mellem en ‘blå blok’, der martres af værdipolitikken og en ‘rød blok’, der hænger fast i et fortidigt syn på individ og stat, skriver Lars Løkke Rasmussen i klummen.
Her løftede han også en ganske lille flig af, hvad hans nye parti vil have på dagsordenen, når det bliver en realitet.
Løkke vil blandt andet kæmpe for lavere erhvervsskatter og samtidig sørge for at ”øge kvaliteten i de tilbud og vilkår, vi byder de svageste i vores samfund, skriver han.
Hvad tænker du umiddelbart om Lars Løkke Rasmussens nye parti – giv dit besyv med herunder: