HVIS JEG VAR LEDIG, ville jeg ledes ved spektaklet i fredags. Mennesker og medier, der går agurk over tilbud, hvor meget man kan købe. Hvor meget man kan spare. Jeg skulle også høre på dem, der har deres på det tørre kværulere over det store forbrug i verden og i Danmark.
Hvis jeg var ledig, ville jeg sikkert benytte mig af et godt tilbud – og at jeg havde råd. Men sandsynligvis har jeg ikke. Så er Black Friday en fremmed oplevelse, fordi det handler om at bruge noget, jeg ikke har. Men kan drømme om. Så jeg kan blive lige som alle andre forbrugere, der frydes over at spare penge.
Hvis jeg var ledig, ville jeg finde det mærkeligt, at kalde mig lige det. Jeg er arbejdsløs. Ledig, ja vel, men ledig til at arbejde? Ledig til at gå til dans eller i swinger klub? Hm.
Men tiden ville være ledig for mig, så jeg kunne løbe, læse, gå endnu en tur med hunden (hvis jeg havde en), dyrke yoga og prøve at øge min selvindsigt.
Jeg kunne gøre en hel masse som de u-ledige går og drømmer om, mens de klager over, hvor travlt, det er på jobbet. Chefen er en tosse, og kollegerne anerkender ikke min store indsats, de ser mig ikke nok.
DE PROBLEMER HAR JEG ikke som ledig.
Hvis jeg ikke var ledig, syntes jeg nok, at de fire mennesker fra DR TV, som er på kontanthjælp mandag aften skulle tage sig lidt sammen. Køre en bus, søge et job, arbejde på kontor eller tage sig en uddannelse. Hvor svært kan det lige være?
Det har jeg sgu da gjort og stået til rådighed for arbejdsmarkedet lige siden. Så kan den firebande fra Aarhus da også stå til rådighed for os, kan de ikke? Og hvorfor skal mine hårdt tjente skattepenge være med til at dække deres tvivl, keramikkugler, glanen ud af vinduet og lavt selvværd?
Hvis jeg var ledig, ville jeg tværtimod se de samme mennesker – som mennesker. Der gerne vil og kan bidrage.
Som modige, fordi de udstiller sårbarhed og tvivl på egne evner. I et samfund, som går mere op i 12-taller og boligrenter end at lytte og give plads til de krævende forløb.
Se dem som mennesker. Der med tålmodig rådgivning og positive krav sagtens kan blive u-ledige. For det vil de gerne, og de kan blive fremragende kolleger og fortjene deres plads i Black Friday køen. Lige som alle os andre.
HVIS JEG VAR LEDIG, ville jeg finde Hella Joof skide skæg. Hun priser Britta Nielsen og svindlen med 111 millioner kroner. Britta tog bare af statens penge, og det kunne være lige godt i stedet for at nogle ledige skulle ødsle pengene væk på ligegyldige kurser. Det får Danmark ikke meget ud af.
Så Hella har ret i, at Britta og børnene skal fyre den af på heste og boliger i Sydafrika for de penge, jeg som ledig alligevel ikke har. Som staten har, men ikke burde have, fordi den flår os skatteborgere. Det er rigtig morsomt ment af Hella Joof.
Som ledig ville jeg have tid til at læse hendes liberale backing group på Berlingske, humoristerne Anna Sophie Hermansen og Christoper Arzrouni, der kritiserer Hellas kritikere. Fordi de ikke kan forstå, at Hella ER sjov, og at de forsvarer ”den hellige velfærdsstat”.
Måske jeg ville undre mig lidt over det slet skjulte angreb på vores fælles kasse og det konstruerede forsvar for forbryderen. Men jeg ville blive opstemt over Arzrounis forslag og melde mig som livvagt for Hella. Selv om jeg ikke forstår, hvorfor jeg skulle. Er det en del af det sjove?
MEN NU ER JEG LEDIG, så jeg har ikke humoristisk sans. Evnen til at se det sjove, har jeg også mistet.
Alt dette er bare fri fantasi. Jeg er ikke ledig. Jeg er chefredaktør på Avisen.dk med mulighed for at skrive en klumme som denne.
Hvis jeg var ledig, ville jeg være urolig klokken tre om natten. Trist klokken 14 og rastløs klokken 8.30. Hvad skulle jeg stille op med min ledige tid? Om en måned er det juleaften. Jeg ville have tid til at gå i butikker og købe julegaver. Tid til hygge.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.