**

Edison. Åh Gud – Teaterforedrag af Nikolaj Cederholm.
Medvirk: Nikolaj Cederholm og Carsten Bjørnlund.
Musikere: Jens Hellemann, Soma Allpass og Carsten Bjørnlund.
Spiller til 3. marts.

 
Hvem tror på Gud? Hvem tror ikke på Gud? Nej, det er ikke starten på en Gallup-undersøgelse, men derimod et forsøg på at forny teatrets lukkede form til en åben debatterende og meningsudvekslende form. Der stilles simple ja/nej spørgsmål ud i salen på Edison, som publikum velopdraget svarer på. Som sad vi igen på skolebænken og higede efter at svare rigtigt på bare et spørgsmål.

Det er instruktøren og skuespilleren Nikolaj Cederholms idé at gøre teatret til lidt af et auditorium, hvor meninger skal luftes, og snakken sættes i gang. Først og fremmest er det nu Cederholms meninger og snak. En stemme, der i Danternes tid slog igennem med en frygtløs og billed­eksploderende omgang med teatret. I dag er det frygtløse blevet til bedrevidende arrogance, og det billedrige er blevet til bekræftelse af egen lommefilosofi. Billederne blegner i diasflash af helgener og profeter, der topper med vittigheden »og kan vi så få billedet af profeten Muhammed« ? Skidesjovt, skidedansk og skideplat!

Hvad bliver der af gråzonen af tvivlere? De, som hverken tror eller ikke tror. Skal man virkelig vælge mellem at være en ’Søde-Sørine-kristen-type’, der siger ja eller en ’Konfronterende-Krasnik-ateist-type’, der siger nej? Cederholms teater-foredrag kunne have fået den tunge moderne religionskritik ud fra universitetsauditoriet og hen, hvor det kan mærkes. Men religion, tro, moral og åndelighed fastlåses i Cederholms Gajol–pakke definitioner. Han citerer alt fra religiøs fundamentalisme til darwinistisk evolutionsteori og fabulerer i bedste rationelle stil for blot at afsløre store huller i vores bevidsthed, pga. fælles indoktrinering fra den vestlige civilisation.

Forført af løgne, bedrag og tryllekunster må vi gysende give slip på barnetroen om det godes kamp mod det onde, og skyernes fantastiske formationer lavet helt specielt til os fra Gud. Det hele er synsbedrag og rent fup i kampen mellem højre og venstre hjernehalvdel.

Ateistisk skarphed og præcision gælder om at hive illusioner og bedrag til side for at kunne se den ubarmhjertige og røvsyge virkelighed i øjnene, enten for at se dens latterlighed eller dens ynkelighed.

Men hvad er det for en virkelig virkelighed, Cederholm vil afsløre for sit publikum? Mother Teresa som en sand helgeninde – der hjalp mennesker – bliver til afsløringen af en naiv nonne, der gemte på en bunke ubrugte penge og bildte de syge ind, at smerten var Guds kys. Jesus viser sig for vores øjne pga. en tegnings manipulation med vores syn.

’Åh Gud’ siger vi på den temmelig ligeglade måde og håber på at kunne tro og tvivle lidt i fred, bare for trøstens skyld.