Magtliderlige og egenrådige bykonger, der regerer byen med hård hånd er ikke kun et historisk og opdigtet fænomen. Tværtimod.
Siden 70'erne har der været en stigning på ni procent. Og selvom bykonge-betegnelsen tit associerer til noget negativt, er det ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær ikke problematisk, at flere bykonger sidder på magten i landets kommuner.
"Som bykonge kommer man til at kende kommunen rigtig godt, og man kender spillets regler," siger kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet til Nyhedsbureauet Newspaq.
En bykonge defineres som en borgmester, som har mindst to valgperioder som borgmester bag sig. Han eller hun er valgt ind for et parti, som har absolut flertal i kommunalbestyrelsen. Og faktisk bliver der flere og flere af dem rundt omkring i landet.
I 1970 regerede bykonger i fem procent af landets kommuner. Ved det seneste valg i 2005 var tallet 14 procent.
"Det er klart - for oppositionen er det ikke sjovt, at vedkommende har nemt ved at generobre borgmesterposten. Men ud fra en overordnet betragtning er der ikke store ulemper forbundet med at have en mand eller kvinde, som kommer så dybt ind i tingene og får stor erfaring, som er tilfældet ved bykongerne."
Han erkender dog også, at der er - og har været uheldige eksempler på bykonger, der er blevet for egenrådige.
"Brixtofte-sagen ødelagde begrebet på mange måder. Det viste, at en bykonge også kan udvikle sig i en negativ retning."
Hos Danmarks Socialdemokratisk Ungdom mener de, at det er et problem, hvis bykongerne 'gror fast på taburetten'.
"Hvis man formår at forblive politisk fornyende, så har jeg intet problem med, at de sidder i mange år. Det triste er jo bare, at mange steder oplever man, at de ikke politisk fornyende," siger forbundsformand for DSU, Peter Himmelgaard Thomsen og siger, at udfordringen for lokalpolitikerne er at få unge mennesker ind i byrådene.
"14 procent af alle byrådsmedlemmerne over hele landet er mellem 18 og 30 år, og det er fuldstændig uproportionalt med befolkningens sammensætning. Det er dét, der er det grundlæggende problem," siger han til Newspaq.
Denne holdning deler de hos Danmarks største ungdomsparti, SFU.
"Man skal huske det gamle ordsprog 'magt korrumperer'. Det er aldrig heldigt, hvis man ender med at blive identisk med borgmesterjobbet. Politikere skal ikke være politikere blot for jobbets skyld, men fordi de har nogle visioner og mål. Og det kan godt være svært at forestille sig, at man har det efter 20 år," siger formand for SFU Pelle Dam.