Opdateret kl. 13:01
Nordirlands anklagemyndighed vil anklage en tidligere britisk soldat for drab under Bloody Sunday i 1972. Her blev 14 katolske demonstranter skudt og dræbt. Det skriver Reuters.
Den tidligere soldat er en af 17 britiske soldater, der er blevet undersøgt i forhold til strafansvar. Han vil blive sigtet for to mord og fire mordforsøg.
Episoden fandt sted i den katolske del af Londonderry - af republikanske irere kaldet Derry. Her blev en fredelig omend ophidset protestmarch beskudt af den britiske hær, og 28 personer blev ramt. 14 døde.
- Vi står i gæld til de soldater, der tjente med mod og ære for at bringe fred i Nordirland.
- Vi vil yde den tiltalte soldat fuld juridisk og moralsk støtte, siger Storbritanniens forsvarsminister, Gavin Williamson, ifølge Sky News oven på nyheden.
Han siger yderligere, at man vil kigge på loven, så "vores nuværende og forhenværende personel ikke skal leve i konstant frygt for at blive retsforfulgt".
De efterladte til de dræbte udtrykker ifølge Sky News skuffelse over, at ikke "alle de ansvarlige" bliver retsforfulgt.
Bloody Sunday var afgørende i eskaleringen af konflikten mellem Storbritannien og den katolske befolkning i Nordirland, der ønskede at slå landet sammen med Irland.
Storbritannien havde i årtier udstationeret militær for at hjælpe det lokale politi i kampen mod de irske republikanere.
Bloody Sunday har været genstand for en stribe officielle undersøgelser, da myndighederne længe påstod, at demonstrationen havde været voldelig og skuddene berettigede.
En undersøgelse kort efter episoden fritog de britiske soldater for ansvar. I 1998 - samtidig med fredsaftalen - mellem parterne kaldet Langfredagsaftalen - blev en ny undersøgelse dog påbegyndt.
I 2010 fandt den, at ingen af de dræbte havde været bevæbnede, og at soldaterne efterfølgende løj om forløbet for at dække over sig selv.
Det har siden 1972 været et stort stridspunkt mellem unionister og republikanere i Nordirland.
Konflikten mellem Irland og Storbritannien er flere århundreder gammel. I moderne tid var det optøjer i netop Derry, der udløste det, der er kendt som "The Troubles".
Her kæmpede irske nationalister og nordirske unionister fra slutningen af 1960'erne til Langfredagsaftalen i 1998 en langstrakt væbnet kamp, der kostede over 3000 mennesker livet og sårede over 40.000.
/ritzau/