Jonathan Løw er iværksætter, foredragsholder og rådgiver indenfor innovation, iværksætteri og ledelse. Du kan følge Jonathan Løw’s arbejde på LinkedIn og Facebook.
VI TÆNKER ikke over det i hverdagen, for vi er blevet vænnet til at tro, at handlinger betyder langt mere end ord. Det er også sandt i mange tilfælde, men det risikerer faktisk at reducere vores opmærksomhed i forhold til, hvor vigtigt vores sproglige handlinger er for andre mennesker.
Hvis det lyder lidt teknisk, så lad mig gi’ dig nogle eksempler. Har du nogensinde overvejet, hvorfor:
- Virksomheder bruger formuer på at finde de helt rigtige budskaber til deres marketing- og kommunikationskampagner? (jeg har selv lige startet en digital virksomhed - JumpStory, der gør det endnu nemmere at kommunikere igennem brugen af de optimale ord og sætninger)
- Professionelle sportsfolk kan vende en kamp alene efter sparring med deres træner (jeg kender det selv som gammel elitespiller i badminton)
- Familiemedlemmer bryder kontakten med hinanden, fordi vi har svært ved ord som ”Undskyld”
- Digte og romaner får os til at både græde og grine
- Spørgsmålet ”Vil du gifte dig med mig?” kan føre til beslutningen om at dedikere hele sit liv til et andet menneske
- En mor og far bliver rørt til tårer, når de hører barnets første ord
- En enkelt sms eller snapchat besked kan få os til at føle os opstemte eller det modsatte
- Et indslag i nyhederne kan påvirke vores humør i flere timer derefter.
Ovenstående skal naturligvis ikke gøre, at du nu bliver helt ord-forskrækket og konstant skal tænke over hvilke ord, du vælger, for ikke at træde andre over tæerne. I Danmark har vi god plads til både ironi og sarkasme, ligesom vi har et rigt sprog fyldt med metaforer, symboler osv. Sproget er skønt, og vi må endelig ikke blive bange for det.
MIN STILLE opfordring er såmænd bare den, at vi er bevidste omkring, at sproget skaber vores virkelighed. Det er igennem sproget, at vi både kan sætte andre mennesker i kasser og hive dem ud af kasserne igen. Jeg tænker, at vi lever i en tid, hvor netop disse kasser gerne må tømmes lidt mere, så vi med sproget åbner op for, at vi som mennesker kan være på tusindvis af forskellige måder og stadigvæk være helt okay.
Derfor kan du i virkeligheden se sproget som din ven næste gang, at du møder et menneske, som du måske ikke helt forstår eller er uenig med. Prøv at bruge sprogets mange spørgeord og nysgerrige sætninger til at forstå den person, du samtaler med – både fysisk, men ikke mindst på nettet. Det er som regel, når vi forsøger at forstå, at vi også kan gøre os forståelige. Jeg kalder det med en sproglig finurlighed ’at lytte højere’.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.