Et forskerhold fra Arizona har via radiobølger fundet svage gastegn fra de første stjerner, som sendte lys over universet efter Big Bang.
Brintgasserne, som indikerer tegn på disse tidlige stjerner, var aktive for 13,6 milliarder år siden.
Det er blot 180 millioner år, efter at Bing Bang lagde grunden til universet.
Den opsigtsvækkende opdagelse er resultat af mange års forskning. Den var ventet, men den kommer meget tidligere, end forskerne havde troet.
Det er astronomernes håb, at opdagelsen kan kaste lys over en mørk og usynlig substans, som menes at udgøre en stor del af universet.
- Med teleskoper kan man ikke se langt nok til at spotte disse gamle stjerner, men vi har via radiobølger fra rummet set, hvornår de er blevet tændt, siger Judd Bowman, som leder forskerholdet på universitetet i Arizona.
Det radiospektrometer, som er anvendt til at opfange radiobølgerne, står i Australiens ørken. Det er på størrelse med et spisebord.
Opdagelsen har åbnet et nyt vindue til at forstå universets tidlige år.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.