Topcheferne i de største danske virksomheder skummer fløden og sikrer sig selv eksorbitante høje millionlønninger. Socialdemokratiet frygter for sammenhængskraften i samfundet og vil med et nyt forslag indføre et lønloft på direktionsgangene.
Det samme vil SF’s folketingskandidat og næstformand Signe Munk, der i et debatindlæg i Jyllands-Posten fredag slår til lyd for det samme.
Men spørger man den danske erhvervsmand og debattør, Asger Aamund, er det ren vås. Sammenhængskraften er ikke truet, og et loft over lønninger vil kun føre til direktørflugt fra Danmark, mener han.
- Det er et spændende forslag. Men der er jo allerede nogle markedsmekanismer, der virker, så hvis man begyndte på korstoget mod høje lønninger, skulle man også tage fat på Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, der begge tjener et trecifret millionbeløb om året. Hvorfor skal de tjene så meget, når de bare render rundt og sparker til en bold? siger Asger Aamund til Avisen.dk og fortsætter:
- Hvis man indfører et loft over lønninger, vil de internationale direktører, der arbejder i Danmark, forsvinde efter tre eller fem år, når de ikke længere kan få løn med forskerbeskatteordningen, siger han og refererer til ordningen, hvor forskere og andre højtlønnede medarbejdere i Danmark betaler omkring 33 procent i skat.
Farligt når en elite stikker af
SF’s næstformand, Signe Munk, der stiller op i Vestjylland, er træt af de gentagne historier i medierne om direktører, der scorer høje millionlønninger og får gyldne håndtryk, når de forlader et topjob. Hun vil stramme den variable aflønning af topchefer gennem de lukrative aktieoptionsprogrammer.
- Gabet mellem de rigeste og fattigste i samfundet stiger, og uligheden er et stort problem. Når en elite i samfundet stikker af, betyder det noget for os andre. Det betyder noget for, hvor meget en lønmodtager kan købe ind for i Netto, siger hun til Avisen.dk.
En undersøgelse fra LO har vist, at en topdirektør i et af landets 20 mest handlende aktieselskaber får en løn, der svarer til 35 LO-lønmodtageres løn. I 2012 var tallet 27 lønmodtagere for én direktør, mens man i 1983 kunne aflønne syv lønmodtagere per direktør.
- Gabet mellem de rigeste og fattigste i samfundet stiger, og uligheden er et stort problem, siger SF-næstformand Signe Munk. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Messi og topchefer tænker ens
Asger Aamund mener, det er rimeligt, at topdirektørerne bliver aflønnet i den størrelsesorden. Det er markedskræfterne, der afgør, hvor meget en erhvervsleder er værd, og det skal man ikke pille ved, mener erhvervsmanden, der er tidligere bestyrelsesformand og storaktionær i Bavarian Nordic.
Hvis en direktør skal have mere i løn, er der mindre til lønmodtagerne. Det bør være lønmodtagerne, vi skal belønne i samfundet, ikke kun direktørerne.
Aamund sammenligner igen den argentinske fodboldstjerne med topdirektører.
- Man vil åbenbart give Lionel Messi et trecifret millionbeløb om året, hvis han skal blive i Barcelona. Hvis man pludselig sagde til ham, at han skulle gå ned i løn, ville han jo forlade klubben med det samme og tage videre til en anden klub, der vil betale, hvad han er værd.
- Sådan forholder det sig også med topledere. De rejser også derhen, hvor de kan få den bedste aftale. Hvis man lagde et socialdemokratisk loft over, hvad danske direktører må tjene, vil de arbejde andre steder. De er jo interesseret i at tjene så mange penge som muligt, så de bliver nogenlunde økonomisk uafhængige, og så de kan få en fredfyldt alderdom. Hvis loftet blev indført i Danmark, vil de rejse til Singapore eller USA, hvor de kan få en højere løn, siger Asger Aamund.
Truer det ikke sammenhængskraften og tilliden i Danmark, når nogle tjener så meget mere end andre?
- Nej. Jeg kender mange danske erhvervsledere, og de lever stort set deres liv på samme måde som almindelige lønmodtagere. De spiser det samme mad og ser det samme i fjernsynet. De kører måske i lidt større biler og har råd til lidt mere eksotiske rejser, men jeg kan ikke se, hvorfor sammenhængskraften skulle være truet. Sammenhængskræften er kulturelt betinget, ikke økonomisk, mener Asger Aamund.
De (topcheferne, red) er jo interesseret i at tjene så mange penge som muligt, så de bliver nogenlunde økonomisk uafhængige, og så de kan få en fredfyldt alderdom.
Den udlægning er Signe Munk ikke overraskende uenig i. Hun forstår godt, danskernes vrede og harme over gyldne håndtryk, bonusser og lukrative lønaftaler.
- Der er sindssygt, at sosu’er og slagteriarbejdere bliver nedslidte af at gå på arbejde, og samtidig får de at vide, at der ikke er råd til at sænke pensionsalderen. Deres løn stiger ikke ret meget, men toppen af samfundet tjener styrtende med penge. Det skaber nogle meget usunde uligheder i samfundet, siger Signe Munk.
Kodeks skal sikre ydmyghed i toppen
Debatten om grådighed i samfundet er blevet en varm politisk kartoffel. I september spillede Socialdemokratiet ud med fem forslag, der skal regulere de høje lønninger i toppen af samfundet.
Partiet vil stramme reglerne for variabel aflønning, der dækker over løntillæg og bonusser. Socialdemokratiet vil også indføre en grænse for, hvornår lønnen kan trækkes fra virksomhedsoverskuddet. Derudover skal staten i samarbejde med virksomhederne udarbejde et kodeks for løn, der skal sikre en ydmyghed i toppen, foreslår partiet.