Hunden er menneskets bedste ven, siges det. Border collien Lulu er et meget godt bevis på denne påstand.
Den otteårige hund er i hvert fald blevet testamenteret med hele sin ejers formue – svimlende 81,5 millioner gode danske kroner.
Hundens ejer, den enlige og barnløse forretningsmand Bill Dorris, døde sidste år 84 år gammel. I den forbindelse efterlod han hele sin formue til sin hund.
Nu er det sidste papirarbejde ved at være på plads, så den store formue kan udbetales til hans firbenede ven.
Lulu bor nu hos den afdøde millionærs gode veninde Martha Burton, 88, der igennem årene har passet border collien adskillige gange, når ejeren har været væk på forretningsrejser. Hun er en smule overrasket over, ejerens sidste vilje.
– Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tænke om det, hvis jeg skal være ærlig. Han elskede den hund. Hun er en god pige, der elsker at sidde udenfor og lege vagthund, siger Martha Burton til News Channel 5.
Når pengene bliver udbetalt, kommer Lulu ikke til at forkæle sig selv med en vandskål af guld eller et guldhalsbånd.
Pengene vil i stedet blive udbetalt til Martha Burton en gang månedligt – og kun i form af, hvad der er rimelige omkostninger til at forsøde hundens liv.
Plejemoren har dog ingen planer om at sprænge budgettet med en shoppingtur med den firbenede ven.
– Jeg kan jo aldrig nå at bruge alle de penge – men jeg ville da gerne prøve, siger hun til tv-stationen.
Hvad der skal ske med border colliens formue, når den en dag ikke længere er her mere, melder historien desværre ikke noget om.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.