Der var lagt op til den helt store fejring. I 2021 var det nemlig præcis 750 år siden, Nyborg blev grundlagt. Men så kom en række historikere og ødelagde festen – de kunne nemlig afsløre, at byen var langt ældre. Det skriver TV2.dk
Det er faktisk umuligt at sige, præcis hvor gammel byen er. Men det er noget ældre, fastslår museumsinspektør, Mette Ladegaard Thøgersen overfor mediet.
- De første skriftlige kilder, der nævner Nyborg, er fra 1193, siger hun.
Forvirringen er nok opstået, da byloven er fra 1271 – og altså fylder 750 år i år. Så det har man besluttet sig for at fejre i stedet.
Og der er faktisk kun få år til, byen ved Storebælt igen kan fejre sig selv. I 1525 er det 500 år siden, Nyborg blev udpeget til resiensstad – det vil sige det sted, hvor datidens konger opholdt sig mest. Den har blandt andet huset Christian 2. og Christian 3.
Efter Svenskekrigene i 1650’erne blev Nyborg Slot indtaget af svenskerne, og efter freden var kongen ikke længere interesseret i et residere i det hærgede slot, og byen mistede sin titel som kongeby.