To blodpropper, otte måneders længere sagsbehandlingstid og varige skader på lungerne.
Det er, hvad Rie Grenaa mener, hun måtte betale for sit møde med Næstved Kommunes arbejdsprøvning af syge borgere.
- Mine tal for blodtryk og sukkersyge begyndte at stige, så snart jeg kom i arbejdsprøvning. Min læge advarede mig flere gange om, at tallene var kritiske, og det fik mine kontakter på arbejdspladsen også at vide. Og jeg fik da også min første blodprop to måneder efter, at jeg var stoppet og min anden nogle måneder senere. Det tog yderligere et halvt år at få reguleret blodtryk og diabetes helt, fortæller Rie Grenaa til Avisen.dk.
Hendes sag er den seneste i en række af sager, hvor Næstved Kommune sender syge borgere i arbejdsprøvninger på meget få timer.
Hos Næstved Kommune ønsker arbejdsmarkedschef Torben Bahn Petersen ikke at kommentere den konkrete sag.
Han understreger dog, at kommunen ikke ønsker at sende folk i meningsløse arbejdsprøvninger.
- Vi skal ikke arbejdprøve nogen, hvor de åbenlyst ikke skal arbejdsprøves. Det skal give mening, siger Torben Bahn Petersen.
To timer om ugen
Rie Grenaa lider af den sjældne søvnsygdom PLMD (periodic limb movement disorder), som gør, at hun ofte kun sover 10-20 minutter ad gangen. I gennemsnit sover Rie Grenaa cirka 2,5 timer i døgnet, og det har givet en lang række følgesygdomme.
Allerede i 2010 vurderede en speciallæge, at Rie Grenaas funktionsevne var nedsat til det ubetydelige. Alligevel gik der yderligere fire år, før en egentlig arbejdsprøvning blev iværksat.
- Det startede med at være seks timer om ugen fordelt på to dage, men blev meget hurtigt til to timer om ugen. For de kunne jo se, at jeg slet ikke magtede det, siger Rie Grenaa, der drev en lille café i Næstved, før hun blev syg.
Virksomhedspraktikken var så belastende for Rie Grenaa, at den blev afkortet med en måned.
Hun måtte køres til og fra praktikstedet, hvor hun blandt andet skulle hjælpe med at lave reklamemateriale.
- Chefen på køreskolen var en virkelig rar mand. Men han kunne jo også godt se, at det var meget begrænset, hvad der kunne komme ud af de to timer, jeg var der. Jeg har slet ingen døgnrytme og var ukoncentreret og svimmel, når jeg var på arbejde, fortæller Rie Grenaa.
Blev sygere og sygere
Rie Grenaa, der i dag er 60 år gammel, har nu fået tilkendt førtidspension.
Men hun oplever sit møde med Næstved Kommune som ydmygende og at det var meget svært at trænge igennem.
Især peger hun på, at der gik tre år fra hun i 2012 fik sin endelige diagnose, til hun i 2015 fik tilkendt førtidspension.
- I mellemtiden blev jeg bare mere og mere syg. Jeg måtte klage over manglende sagsbehandling fire gange undervejs, og det var som om min sag gik helt i stå, siger Rie Grenaa.
Hun oplevede også mange fejl i kommunens sagsbehandling.
- Jeg måtte bruge mindst en time sammen med min sagsbehandler på bare at rette fejl i min sag. Der var blandt andet notater om en anden borger i den. Og konklusionen fra en speciallæge var ændret fra, at min funktionsevne var nedsat til det ubetydelige til, at den var nedsat ubetydeligt. Det føltes meget utrygt at opleve i et så langtrukkent sagsforløb, siger Rie Grenaa.
Hun er nu flyttet fra Næstved og til Korsør.
- Det gjorde jeg, så snart jeg fik min førtidspension. Så længe ens sagsbehandling står på, er man jo nærmest stavnsbundet, siger Rie Grenaa.
I 2008 bliver Rie Grenaa ramt af søvnsygdommen PLMD, der gør, at hun kun sover omkring to timer om natten.
Rie Grenaa driver en lille café, men sygdommen påvirker hende så meget, at hun i 2009 må opgive som selvstændig og i stedet kommer på kontanthjælp.
Først i 2012 får hun en diagnose på den sjældne søvnsygdom samt fire andre alvorlige følgesygdomme. Hun søger herefter om førtidspension.
I 2014 bliver hun sendt i arbejdsprøvning og virksomhedspraktik to timer om ugen. Hun får efter flere lægeadvarsler to blodpropper, den ene i lungerne med varrige skader.
I 2015 bliver hun endeligt tilkendt førtidspension.