"Jeg har mødt indvandrere, der aldrig har mødt en dansker de kunne lide. Hvis de møder en voksen som gider dem, så er de som regel klar til ændre ting i deres liv," sagde Lars Nicolai Jensen, der lægger vægt på positiv kontakt til bandemedlemmerne, der ofte er børn af indvandrere.
Derfor er der behov for bedre faglig sparring mellem skole, politi og de sociale myndigheder i det såkaldte SSP-samarbejde, hvis bandekriminalitet skal forebygges, så det ikke kommer til skyderier og narkohandel.
"SSP-opgaven har brug for at få tilført nogle resourser. Vi skal have et endnu bedre samarbejde," lyder meldingen fra Jean-Jacques Royal, SSP-koordiantor i Høje Taastrup, da han fredag sammen med kolleger og politi var til høring med Folketingets Retsudvalg.
Her skulle politikerne blive klogere på, hvordan kampen mod banderne vindes på gadeplan.
Der er nemlig 141 danske 'hard core' bandemedlemmer, det viser Rigspolitiets tal fra 2007.
Set fra gademedarbejdernes og politiets stole handler det altså om at få en positiv kontakt til de unge mennesker, der er på kant med loven.
"Det handler også om uddannelse. På seminarierne er der eksempelvis ingen fokus på kriminalpræventivt arbejde," sagde Jean-Jacques Royal.
Et eksempel på hvorfor de unge møder så få voksne, stammer fra det problemombruste boligområde Tåstrupgård. Hver tredje beboer i Tåstrupgård er således under 18 år.