En ulykke tidligere på dagen ved et eventcenter i Esbjerg, har nu kostet en 30-årig mand livet.
Det skriver Presse-fotos.dk.
Sidst på eftermiddagen skete der en ulykke på gokartbanen, hvor den 30-årige mand fik en metalpæl gennem brystet.
Manden blev i en ambulance med politieskorte kørt til hospitalet, men er nu død af sine kvæstelser, skriver mediet.
De pårørende er underrettet.
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser på Twitter om den tragiske ulykke.