Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde 19-årige Kenneth Juel Benndahl, der ikke er sæt, siden han forlod sin bopæl i Glejbjerg øst for Esbjerg i oprevet tilstand torsdag aften.
Han havde haft et skænderi med sin familie, hvorefter han forlod hjemmet. Siden er han ikke dukket op ved nogle af de steder, han havde sagt, at han ville tage hen, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Michael Skaarup.
- Vi leder de relevante steder - for eksempel venner, bekendte og omgangskreds. Vi prøver alle muligheder, siger vagtchefen.
Kenneth Juel Benndahl bliver beskrevet som 179 centimeter høj, spinkel af bygning med kort, trimmet hår samt kort, trimmet fuldskæg. Han har to piercinger i venstre øre og kører en blå VW Golf med sølvgrå bagklap og nummerpladen DW 50 835.
/ritzau/