Seje Annie har gjort rent i 37 år: Nu siger kroppen stop
Allerede som 50-årig var knæet slidt ned. Men Annie fortsatte med at gøre rent på skolen - trods smerter og en folkeskolereform, der sætter turbo på rengøringen.
Selvom 64-årige Annie Nilsen har et ukueligt sind og en høj arbejdsmoral, så er kroppen så småt ved at sige helt stop efter 37 år som rengøringsassistent i folkeskolen. 
Selvom 64-årige Annie Nilsen har et ukueligt sind og en høj arbejdsmoral, så er kroppen så småt ved at sige helt stop efter 37 år som rengøringsassistent i folkeskolen.  Foto: Privat


Faglig stolthed og gode kollegaer er ikke altid nok til at blive hængende på arbejdsmarkedet som senior. Med et fysisk krævende arbejde siger kroppen lige pludseligt selv stop.

Det skete for Annie Nilsen fra Brønshøj den dag, knæet sagde 'bang', og hun skulle hentes fra arbejdet i ambulance. 

Et dårligt fysisk helbred er virkeligheden for mange rengøringsassistenter, der i følge ny undersøgelse har stor risiko for at skulle forlade arbejdsmarkedet før tid. 

Fik dommen som 50-årig

64-årige Annie Nilsen går med til at afgive ti minutter af sin tid til at snakke med Avisen.dk. Men kun lige ti minutter. For der er meget, der skal nås, når man er rengøringsassistent på en folkeskole. 

Hun fortæller, at hun gennem 37 år gjort har rent på to forskellige folkeskoler. Og selvom hun er glad for det gode sammenhold med kollegaerne og de dygtige ledere, så har de mange år med gulvmoppen og vaskekluden slidt gevaldigt på hende. 

- Da jeg blev 50 år, konstaterede lægerne, at mit ene knæ var slidt ned. De sagde, at brusken mellem knoglen i knæet og låret var væk, så knoglerne sad bare og skuede mod hinanden. Det var derfor jeg havde så ondt, forklarer Annie Nilsen.

Hun fik besked på at fortsætte med det dårlige knæ, så længe hun kunne. Og der gik 14 år, hvor hun ukueligt passede rengøringen på skolen og tog smertestillede medicin, når det var nødvendigt.

Må løbe hurtigere 

I mellemtiden bliver skolereformen indført, og både lærere og elever er i dag længere tid på skolen. Noget som kan mærkes hos rengøringspersonalet. 

- Det er blevet hårdere. Der er mere beskidt og støvet, for børnene jo er her længere. Før kunne vi nå at tage nogle klasser om eftermiddagen, inden vi gik hjem. Nu må vi løbe hurtigere og tage det ekstra om morgenen, fortæller Annie Nilsen.

Sidste år bukkede knæet bogstaveligt talt under en dag, hvor hun gik og gjorde rent på skolen. 

- Jeg gik ned ad gangen, og så sagde det bang, og jeg faldt ned på gulvet. Nu var mit knæ altså slidt helt ned. Der blev ringet efter en ambulance, og fem timer efter lå jeg på operationsbordet.

Annie Nilsen skynder sig at tilføje, at hun nogle uger efter operationen selvfølgelig var tilbage på jobbet. For man kan sagtens fortsætte med at gøre rent, selvom man har fået nyt knæ, forsikrer hun.

Gør rent otte timer om dagen

Det er ikke unormalt at rengøringsassistenter som Annie Nilsen har helbredsproblemer og må tage medicin. Det fastslår den nye undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Her konkluderes det, at de ansatte i blandt andet rengøringsbranchen har stor risiko for at skulle forlade arbejdsmarkedet tidligere på grund af dårligt helbred. 

Annie Nilsen drømte som ung om at være pædagog. Men da hun blev gravid, opgav hun uddannelsen for at hellige sig rollen som mor. Igennem en veninde fik hun rengøringsjob på en skole, hvor hun skulle gøre rent tre timer om morgenen. Det passede med, at hun kunne nå hjem og sende børnene i skole.

Nu har arbejdstiderne ændret sig, og Annie Nilsen har i de sidste mange år gjort rent på fuldtid. De tre timer om dagen er blevet til otte timer med rengøring. Hun forklarer, at personalet gennem årene er gået fra at være mange på deltid til få på fuldtid.

- Det er al den rationalisering, der er sket gennem årene, forklarer Annie Nilsen.

Kræver nøje planlægning

Men hun klager ikke. For som erfaren rengøringsassistent forstår hun at tilrettelægge dagens arbejde, så det belaster legemet mindst muligt.

- Hvis jeg har vasket gulve i lang tid og kroppen er begyndt at værke, så giver jeg mig til at tørre paneler af. Så jeg afbalancerer arbejdet, fortæller Annie Nilsen med en lethed i stemmen.

Og det, at hun mere eller mindre kan tilrettelægge arbejdsgangene, gør, at hun efter så mange år stadig er i faget.

- Det giver mig frihed til selv at bestemme, hvordan jeg bedst når det hele. Og jeg er god til at planlægge, forsikrer Annie Nilsen, der også er kollegaernes tillidsrepræsentant og tilsynsassistent.

Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet 

I dag er den gennemsnitlige pensionsalder 65 år.

Men står det til politikerne, skal danskerne blive på arbejdsmarkedet i længere tid. For hvis man skal kunne opretholde det samme velfærdsniveau, er det nødvendigt, at seniorerne lader sig pensionere senere.  

Derfor vil pensionsalderen fra 2020 gradvist blive sat op. Det betyder, at man i 2023 først kan få pension, når man er 67 år. Og i 2046 skal seniorerne blive hængende på arbejdsmarkedet til de er 72 år.

For Annie Nilsen har det hele tiden været hendes plan at blive ved med at gøre rent, til hun bliver 65.

Der er kun et år til. Men selvom hendes viljestyrke skinner igennem, når hun fremhæver det gode sammenhold blandt kollegaerne og bagatelliserer de smerter, der nu og da dukker op, så er hun begyndt at tvivle på, om hun kan blive ved tiden ud.

Nogle dage er det slemt 

- Mit andet knæ er begyndt at gøre knuder. For det meste går det godt. Men nogle dage er det slemt, fortæller hun.

Og selvom hun ikke havde knæproblemer, så er hendes tid i rengøringen ved at være slut.

- Det høje tempo gør, at arbejdet bliver hårdere og hårdere. Vi har jo ikke fået mere tid, siger Annie Nilsen og hentyder til skolereformen.

Hun ser frem til at kunne bruge tid sammen med sin mand, de to børn og børnebørnene.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.